|
Praktiske oplysninger
De nærmeste pårørende kommer et kvarters tid før
begravelsen/bisættelsen. De kan - hvis de har kræfter til det -
stille sig i våbenhuset og tage imod følget. Eller de kan sætte sig
ind i kirken. De nærmeste sidder almindeligvis på den øverste række
til venstre - lige bag døbefonten. Det anbefales, at man lader de
yderste par pladser stå tomme, da pillen hindrer udsyn derfra. De
pårørende indtager deres pladser, når ringningen begynder.
Der skal almindeligvis være seks bærere til at bære kisten ud af
kirken. Det bør så vidt muligt aftales forinden hvem, der skal bære,
og hvor den enkelte bærer skal stå ved kisten.
Hvis man ønsker, at der siges tak, og at der evt. inviteres til
sammenkomst efter begravelsen/bisættelsen, sker det ved begravelser
som det sidste på kirkegården, dvs. efter sidste salme, og efter at
de nærmeste evt. har været ved graven. Ved bisættelser sker det
efter sidste salme, inden kisten bæres ud.
Forslag til salmer kan findes her:

|
Ritual
PRÆLUDIUM
(orgelforspil)
SALME
HILSEN
BØN
LÆSNING
TROSBEKENDELSEN
SALME
TALE
SALME
Ved jordfæstelser bæres kisten ud under orgelspil, og
jordpåkastelsen finder sted på kirkegården.
Ved brændinger foretages jordpåkastelsen i kirken.
JORDPÅKASTELSE
VELSIGNELSEN
SALME
Ved brændinger bæres kisten ud under orgelspil. På kirkegården står
følget stille indtil rustvognen er ude af synsvidde.
|