Sjælesorg

Hvad er sjælesorg?

Ordet 'sjælesorg' betyder egentlig 'omsorg for sjælen'. Når vi yder sjælesorg til hinanden taler vi med hinanden, fordi vi måske har mistet en vi har elsket eller fordi vi har personlige problemer, som vi gerne vil tale med nogen om. Eller fordi vi ikke ved, hvad man skal tro på. Det kan også bare være for at få en samtale med et andet kristent menneske. Man kan altid ringe til sin præst, der ved hvad det vil sige at udøve sjælesorg. Men man kan også bare tale alvorligt med en god ven.

Kan jeg være tryg ved at betro mig til en præst? Over for præsten kan man tale om alt, for han eller hun har tavshedspligt med hensyn til, hvad der bliver betroet. Tavshedspligten gælder overfor alle, også overfor andre præster og overfor overordnede. Det gælder også overfor præstens nærmeste. Derfor kan du altid stole på, at fortrolige ord, der er sagt i en samtale med præsten, ikke kommer videre.

Hjemme eller ude?
Man kan selv opsøge præsten i sognet eller bede præsten om at komme på besøg i hjemmet.

Hvem kan få hjælp?
Præster i folkekirken har kun pligt til at hjælpe medlemmer af folkekirken i det sogn, hvor de er ansat. Normalt vil en præst dog aldrig afvise et menneske, der søger sjælesorg. En præst er ikke psykolog, og sjælesorg er ikke psykoterapi. Præsten prøver ikke at løse problemerne for folk. Præstens rolle er alvorligt at lytte og trøste, og måske bede en bøn eller synge en salme.

Den sjælesørgeriske samtale kan også udvikle sig til et egentligt skriftemål, hvor man bekender sine synder, og hvor præsten på Guds vegne tilsiger syndsforladelse. En særlig form for sjælesorg er hjemmealtergang, hvor vi ikke bare taler sammen, men også deler brød og vin. Ønsker man en andagt, eller at der holdes altergang i hjemmet i forbindelse med sygdom eller dødsleje, kontaktes præsten.