Nordby Kirke Fanø

 

Kirkegårde


 Kirkegårdskontoret


 Nordre Kirkegård


 Vestre Kirkegård


 Søndre Kirkegård


 Vedtægt & Takster


Kirkegårdsvedtægt og -takster
 

VEDTÆGT

for Nordby Sogns kirkegårde

Skads Provsti, Fanø Kommune, Ribe Stift

 

A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold

 

§ 1

Kirkegårdene ejes af Nordby Sogns kirke og bestyres af Nordby Sogns Menighedsråd.

 

§ 2.

Kirkegårdenes daglige drift varetages af den ved kirken ansatte kirkegårdsleder under ansvar over for menighedsrådet i overensstemmelse med regulativ for kirkegårdslederstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt.

Tilsyn med kirkegårdenes drift påhviler kirkeværgen i overensstemmelse med reglerne herfor i vedtægt for kirkeværgen.

Klager vedrørende kirkegårdenes drift rettes til menighedsrådet.

 

§ 3.

Kirkegårdsprotokollen føres af kirkegårdslederen efter de gældende regler på et af Kirkeministeriet godkendt edb-system.

 

 

 

 

B. Gravsteder

 

§ 4.

Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest skal så vidt muligt opretholdes. På Vestre Kirkegård skal alle grave vende øst-vest.

 

 

Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret

 

§ 5.

Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder - gravstedsret - samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder sker til kirkegårdslederen.

 

§ 6.

På ethvert gravsted udfærdiger kirkegårdslederen et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelse af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse.

Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretages påtegning herom på gravstedsbrevet.

 

§ 7.

Alle har ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på kirkegården, som hører til deres bopælssogn. Det er også muligt at blive begravet eller få urnen nedsat på en anden kirkegård, hvis man har særlig tilknytning til sognet eller en kirkegård.

Ønske om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som:

·          ved sin død havde bopæl i sognet

·          har særlig tilknytning til sognet eller en af sognets kirkegårde. Den særlige tilknytning kan være, at en ægtefælle eller nær familie er begravet på kirkegården, eller at den afdøde tidligere har boet i sognet.

Når der udlægges gravplads til en person, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til den efterlevende ægtefælle/samlever umiddelbart ved siden af, og den efterlevende bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl.

Der kan udlægges gravsteder med indtil 3 gravpladser.

Ved erhvervelse af gravsteder udlagt i græs skal der indgås en legataftale for fredningsperioden.

Ønskes der større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse.

Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det.

Ønske om erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremål, som overstiger fredningsperioden kan dog kun ske med kirkegårdsudvalgets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af stiftsøvrigheden eller fremgå af nærværende vedtægts afsnit D, jfr. dog § 22 stk.1.

Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på én gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden, kan kun ske med stiftsøvrighedens godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb.

Forlods erhvervelse af brugsretten til et gravsted kan finde sted. Indtil ibrugtagning udlægges gravstedet i græs, og fra erhvervelsen oprettes legataftale på almindelig vedligeholdelse.

 

§ 8.

Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal gravstedsretten om nødvendigt forlænges for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode.

 

§ 9.

Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar.

 

§ 10.

Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages med kirkegårdslederens godkendelse.

 

§ 11.

Hvis gravstedsretten ønskes fornyet, må indehaveren af brugsretten rette henvendelse til kirkegårdslederen herom i rimelig tid før den løbende brugsperiodes ophør.

Sker sådan henvendelse ikke, sender kirkegårdslederen ved anbefalet brev den pågældende en påmindelse om fornyelsen, og medfører dette ikke, at der fremsættes ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet og hvad der findes derpå til kirkegården.

Indehaveren af brugsretten kan dog inden 4 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand.

Indehaveren af gravstedsretten skal orienteres herom ved den foran omhandlede påmindelse.

 

 

Nedlæggelse og regulering

 

§ 12.

Erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til et gravsted for en periode, som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse.

 

§ 13.

Hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring i bestående gravstedsanlæg i øvrigt kan kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården.

Enhver regulering af kirkegården skal forberedes og tilrettelægges således, at der tages vidtgående hensyn til de eksisterende skønhedsværdier.

Ved sløjfning af gravsted udløb af fredningstider betales for legatgrav for resterende fredningstid.

 

 

Gravstedernes indhegning

 

§ 14.

Alle levende hække på Nordre Kirkegård plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom.

Gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt ved lige på foranstaltning af indehaveren af gravstedsretten. Gravgitre og lignende, som på grund af manglende vedligeholdelse virker skæmmende på kirkegården, kan efter menighedsrådets beslutning og efter provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet.

Ønskes en indhegning af et gravsted på Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård, der er erhvervet efter denne vedtægts ikrafttræden, påhviler udgifterne til indhegningens anskaffelse, plantning og vedligeholdelse indehaveren af gravstedsretten. På Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård kan plantes hæk af taks, buksbom eller tuja. Hækken kan omkranse hele gravstedet eller dele af gravstedet. Hækken skal have en højde på 40 cm og en tykkelse på 20 cm, og hækkens vedligeholdelse skal mod betaling foretages af kirkegården. Beplantning på gravsted kan i stedet for af en hæk også afgrænses af stålkant. Stålkanten købes af kirkegården. Endelig kan indhegning helt undlades, således at gravstedet henligger med græsbevoksning.

Gravsteder på Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård, der er erhvervet før denne vedtægts ikrafttræden, følger bestemmelserne for Nordre Kirkegård.

 

 

Beplantning

 

§ 15.

Der må ikke på gravstederne foretages plantning af vækster, som på grund af deres højde og udbredelse kan forudses at blive til ulempe for andre gravsteder. Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe for andre gravsteder, kan menighedsrådet efter provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fjernet.

Beplantning på gravsteder på Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård skal altid afgrænses af enten hæk eller stålkant mod græs. Bedet kan have en størrelse som følger gravstedets kvadratenhed(er), eller det kan have en størrelse på 90 x 90 cm. Uden for bedet skal gravstedet have græsbevoksning.

Bestående plantninger, herunder træer, som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden provstiudvalgets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står.

 

 

Gravminder

 

§ 16.

Gravmindernes opstilling indordnes efter kirkegårdenes indretning. På Nordre Kirkegård og på Søndre Kirkegård vil gravminderne i almindelighed skulle vende forsiden enten mod øst eller vest, bestemt af gravstedets beliggenhed i forhold til gangsystemet. På Vestre Kirkegård skal forsiden af alle gravminder på nyerhvervede grave vende mod øst.

Gravmindernes form bør være enkel, særlig hvor kunstnerisk medvirken ikke er anvendt.

Kirkegårdsudvalget påser, at gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende, ikke anbringes. Er sådanne gravminder alligevel blevet anbragt, kan de af menighedsrådet med provstiudvalgets godkendelse forlanges fjernet. Provstiudvalgets afgørelse herom kan indankes for ministeriet gennem stiftsøvrigheden.

Opretstående sten i græs og i bed med stålkant må ikke overstige en højde af 1,25 m.

Fundament til gravminder skal udfærdiges så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted,

Provstiudvalget skal påse, at mindesmærker, som enten kan tjene til kirkegårdens pryd eller til at bevare mindet om fortjente mænd og kvinder, ikke fjernes fra kirkegården, uanset bestemmelsen i § 11, stk. 3. Hvor deres flytning er fornøden, skal de anbringes på et andet passende sted på kirkegården. På kirkegårdsudvalgets begæring er indehaverne af brugsret til gravsteder pligtige at afhjælpe indtrufne beskadigelser på gravminder.

 

Gravstedernes vedligeholdelse

 

§ 17.

Indehaveren af brugsretten til et gravsted har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for at de bestemmelser i nærværende vedtægt, som gælder for gravstedet, overholdes.

Det påhviler kirkeværgen at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser.

Hvis indehaveren af brugsretten til et gravsted forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelsen, kan kirkegårdsudvalget kræve, at kirkegården overtager vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst.

Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, skal kirkegårdsudvalget ved anbefalet brev til indehaveren af brugsretten pålægge denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger.

Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse, kan kirkegårdsudvalget lade det sløjfe som anlagt gravsted og tilplante eller tilså det med græs, men gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse før den periode, for hvilken brugsretten til gravstedet er erhvervet, er udløbet.

Med skriftligt samtykke fra indehaveren af brugsretten, kan gravstedet dog på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse er udløbet.

Gravsteder, hvori er begravet personer, som har haft særlig betydning for sognet eller egnen, må ikke sløjfes uden provstiudvalgets godkendelse.

 

§ 18.

Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder eller hærværk og vold.

 

§ 19.

Kirkegården renholder gravsteder for ukrudt mod betaling efter reglerne i afsnit D.

Pligten til vedligeholdelse af et gravsted kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler en gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet.

Engangsbeløb for længere perioder fastsættes ved aftale, som skal godkendes af stiftsøvrigheden. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen, graveren eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og/eller hovedstol af en i dette øjemed i et pengeinstitut indsat kapital.

 

 

Særlige bestemmelser for kistegrave

 

§ 20.

Fredningstiden – den tid, hvori en grav skal henligge urørt – er for kistegrave 30 år.

 

§ 21.

På Nordre Kirkegård gælder, at en gravplads for en voksen skal være 2,60 x 1,25 m. På Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård benyttes en kvadratinddeling med kvadratenheder på 1,50 x 1,50 m; der medgår således 2 kvadratenheder – beliggende øst-vestlig retning – til en kistegrav. Graven skal være så dyb, at der er mindst 1 m jord over kistelåget.

Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkegårdslederens samtykke nedsættes i en allerede benyttet grav.

 

§ 22.

Anvendes zink- eller egetræskiste, skal brugsretten til gravsted et være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden.

Murede grave kan kun tillades indrettet med menighedsrådets samtykke og under forudsætning af provstiudvalgets godkendelse af vilkårene for tilladelsen og af stiftsøvrighedens godkendelse af planerne for indretningen.

 

§ 23.

Flytning af grav satte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra Kirkeministeriet.

Særlige bestemmelser for urnegrave

 

§ 24.

Fredningstiden – den tid, hvori en grav skal henligge urørt – er for en urnegrav 20 år.

 

§ 25.

På Nordre Kirkegård kan urnebegravelser finde sted i gravsteder, udlagt til kistebegravelser. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Urner skal nedsættes således, at de forbliver urørt i hele fredningsperioden, også af senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet. Graven skal være så dyb, at der er mindst 0,5 m jord over urnen.

På Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård kan urner nedsættes i en kvadratenhed på 1,5 x 1,5m. I en sådan urnegrav kan nedsættes op til 4 urner.

 

§ 26.

Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af kirkegårdsudvalget, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale.

 

§ 27.

Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet som kirkegårdsbestyrelse.

 

 

C. Ordensbestemmelser

 

§ 28.

Kirkegården er åben alle dage.

Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.

Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og kl. 16.

Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden.

Kirkegården tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads.

Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes eller overstiges. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.

Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt. Cykling på kirkegården er ikke tilladt.

Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med kirkegårdsudvalgets særskilte tilladelse.

Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes. Kirkegårdslederen er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordens bestemmelser til kirkegårdsbestyrelsen.

Afbrydning af grene, beskadigelse af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.

På grave, hvor kirkegården forestår klipning af græs over gravstedet, er der begrænset mulighed for at lægge buketter m.v. I forbindelse med græsklipning fjerner eller flytter kirkegårdspersonalet alt, hvad der er lagt ved disse grave.

 

§ 29.

Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted på alle hverdage i tiden mellem kl. 8.00 og 18.00, dog normalt ikke juledag, påskedag og pinsedag.

 

 

Nordby Sogns Menighedsråd, Fanø, den 22. november 2011

Kjeld Nielsen

formand for menighedsrådet

 


Bilag

 

D. Takster (grundsatser)

Anmærkning vedrørende Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

Takster, der vedrører urnegrave, der er erhvervet før denne vedtægts ikrafttræden, er mærket med z.

Takster for kistegrave, der er erhvervet før denne vedtægts ikrafttræden, følger taksterne for Nordre Kirkegård.

 

§ 30.

Taksterne i § 31-37 er grundbeløb, som hvert år reguleres i henhold til vejledning udsendt af stiftsøvrigheden

Til beløbene for årlig vedligeholdelse skal der tillægges 25 % moms. Der svares ikke moms af gravkastning.

Grundbeløb for arbejder udført af kirkegårdens personale er 6,85 pr. time ex. moms

Ved beregning af takster for legatgravsteder er der i det følgende taget udgangspunkt i en fredningsperiode på 30 år for kistegravsteder og 20 år for urnegravsteder.

 

 

Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

 

§ 31.

Erhvervelse og fornyelse af gravsteder for medlemmer af folkekirken betales for en fredningsperiode

På Nordre Kirkegård: pr. kisteplads i 30 år: 42,00

På Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård:

1 kvadratenhed i 20 år: 17,00

1 kvadratenhed i 30 år: 25,00

 

§ 32.

For erhvervelse eller fornyelse af gravsteder for ikke-medlemmer af folkekirken betales for en fredningsperiode:

På Nordre Kirkegård: pr. kisteplads i 30 år: 126,00

På Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård:

1 kvadratenhed for 20 år: 47,00

1 kvadratenhed for 30 år: 70,00

Urnegravplads i fællesgrav: 30,00

 

§ 33.

Brugsretten til et gravsted kan ved erhvervelsen forlænges til en brugsperiode på det dobbelte af en fredningsperiode mod fordobling af betalingen. Fornyelse af brugsretten efter fredningsperioden kan også ske for et kortere åremål – dog mindst for 5 år – mod en forholdsmæssig betaling.

Ren- og vedligeholdelse af gravsteder

 

§ 34.

Kirkegården påtager sig pligten til at renholde gravsteder for følgende beløb pr. år:

Takster for Nordre Kirkegård:

Gravsteder med 1 kisteplads: 13,00

Gravsteder med 2 kistepladser: 17,50

Gravsteder med mere end to kistepladser: 4,50 pr. ekstra kisteplads

Takster for Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård:

z Urnegravsteder indtil 2 urner: 6,50

1 kvadratenhed med bed med hæk: 15,00

1 kvadratenhed med bed på 90 x 90 cm med kant: 13,00

1 kvadratenhed med græs: 3,50

For arbejder ud over renholdelsen - for nyplantning eller omplantning, gødskning, opbinding, pålægning af ral, granpyntning o. lign. - betales særskilt efter regning. Kirkegården udarbejder på begæring skriftligt tilbud på sådanne arbejder.

 

§ 35.

Kirkegården påtager sig pligten til vedligeholdelse af anlagte gravsteder for en brugsperiode mod betaling af følgende beløb:

Takster for Nordre Kirkegård:

Gravsteder med 1 kisteplads: 394,00

Gravsteder med 2 kistepladser: 525,00

Gravsteder med mere en 2 kistepladser: 131,00 pr. ekstra kisteplads

Takster for Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård:

z Urnegravsteder i bed med sten: 210,00

z Urnegravsteder med liggende sten i græs: 163,00

1 kvadratenhed med bed med hæk: for 20 år 300,00, for 30 år 450,00

1 kvadratenhed med bed på 90 x 90 cm med hæk: for 20 år 260,00, for 30 år 390,00

1 kvadratenhed med bed på 90 x 90 cm med kant: for 20 år 220,00, for 30 år 330,00

1 kvadratenhed med græs: for 20 år 70,00, for 30 år 105,00

1 kvadratenhed med liggende sten i græs: for 20 år 180,00, for 30 år 270,00

1 kvadratenhed med stående sten i græs: for 20 år 200,00, for 30 år 300,00

Vedligeholdelsen omfatter foruden almindelig renholdelse af gravstedet følgende arbejder: Omplantning af kantplanter, fornyelse af udgåede eller forvoksede planter, opretning efter jordsætning, pålægning af ral samt rensning og opretning af gravminder.

Skal vedligeholdelsen omfatte yderligere forpligtelser som granpyntning, vedligeholdelse af indgangsparti, vedligeholdelse af gravmindet med indskrift o. lign., må der herfor erlægges særskilt vederlag.

 

§ 36.

For vedligeholdelse i fredningsperioden af gravpladser i fællesgrav betales følgende beløb:

Urnegravplads 20 år: 70,00

Kistegravplads: 105,50

 

§ 37.

For gravning, tilkastning og planering og pyntning af den kastede grav betales:

For en voksengrav: 69,50

For en barnegrav: 28,00

For en urnegrav: 13,00


Vedtægt


Takster


 

Takster

for Nordby Sogns kirkegårde 2012

På skemaet nedenfor er angivet grundsatsen for de specifikke ydelser. Denne grundsats skal ganges med en faktor, der fastsættes for ét år ad gangen med ikrafttræden 1. januar.

Fra 1. januar til 31. december 2012 er det en faktor  39,5  


   

 

Gravtype og -størrelse mv.

 

 

 

Grundsats

 

 

 

Priser 2012

 

1. Erhvervelse og fornyelse  der betales ikke moms heraf

 

 A  Erhvervelse og fornyelse for medlemmer af folkekirken

 

 Nordre Kirkegård

For erhvervelse og fornyelse betales for en fredningsperiode: 

Kisteplads 30 år

42,00

1659,00

Urneplads 20 år

14,00

553,00

 

 Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

For erhvervelse og fornyelse betales for en fredningsperiode: 

1 kvadratenhed 20 år

17,00

671,50

1 kvadratenhed 30 år

25,00

987,50

 

 

 B  Erhvervelse og fornyelse af gravsteder for ikke-medlemmer af folkekirken

 

 Nordre Kirkegård

For erhvervelse og fornyelse betales for en fredningsperiode: 

Kisteplads 30 år

126,00

4977,00

 

 Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

For erhvervelse og fornyelse betales for en fredningsperiode: 

1 kvadratenhed 20 år

47,00

1856,50

1 kvadratenhed 30 år

70,00

2765,00
urnegravplads i fællesgrav

30,00

1185,00

 

 

2. Renhold  angivne priser er eksklusiv moms

 

 Nordre Kirkegård

Legataftaler

På disse to kirkegårde anvendes samme gravstørrelse til kistebegravelser og til urnebegravelser.

Kistebegravelser har en fredningstid på 30 år - urnebegravelser har en fredningstid på 20 år.

1 kisteplads 

394,00

15563,00

2 kistepladser  

525,00

20737,50

mere end 2 kistepladser: + pr. kisteplads

131,00

5174,50

   

 Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

Legataftaler

z Urnegravsteder i bed med sten

210,00

8295,00

z Urnegravsteder med liggende sten i græs

163,50

6458,25

1 kvadratenhed med bed med hæk for 20 år

300,00

11850,00

1 kvadratenhed med bed med hæk for 30 år

450,00

17775,00

1 kvadratenhed med bed 90x90cm med hæk for 20 år

260,00

10270,00
1 kvadratenhed med bed 90x90cm med hæk for 30 år

390,00

15405,00
1 kvadratenhed med bed 90x90cm med stålkant for 20 år

220,00

8690,00
1 kvadratenhed med bed 90x90cm med stålkant for 30 år

330,00

13035,00
1 kvadratenhed med græs for 20 år

70,00

2765,00
1 kvadratenhed med græs for 30 år

105,00

4147,50
1 kvadratenhed med liggende sten i græs for 20 år

180,00

7110,00
1 kvadratenhed med liggende sten i græs for 30 år

340,00

13430,00
1 kvadratenhed med stående sten i græs for 20 år

200,00

7900,00
1 kvadratenhed med stående sten i græs for 30 år

370,00

14615,00

 

Vedligeholdelse af gravplads i fællesgrav

Urnegravplads 20 år

70,00

2765,00

Kistegravplads 30 år

105,50

4167,25

 

 

 Nordre Kirkegård

 z samt grave på Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

 fra før hhv. 09.06.2009 (V.Kgd.) og 21.11.2011 (S.Kgd.)

Renholdelse for ét år

Gravsted med 1 kisteplads

13,00

513,50

Gravsted med 2 kistepladser

17,50

691,25
Gravsted med mere end 2 kistepladser - pr. ekstra kisteplads 4,50 177,75
Urnegravsted med indtil 2 urner (Vestre Kirkegård)

6,50

256,75

 

 

 Vestre Kirkegård og Søndre Kirkegård

Renholdelse for ét år

1 kvadratenhed med med med hæk

15,00

592,50
1 kvadratenhed med bed på 90 x 90 cm med hæk 13,00 513,50
1 kvadratenhed med bed på 90 x 90 cm med stålkant 11,00 434,50
1 kvadratenhed med græs 3,50 138,25

 

 

3. Gravning  der betales ikke moms heraf

 

Voksen grav  

69,50

2745,25

Barnegrav (max. 10 år)

28,00

1106,00

Urnenedsættelse

13,00

513,50

 

 

4. Grandækning  angivne priser er eksklusiv moms

 

Årligt

Kat. 1

Dekoration med toppe

Kistegrav

5,10

201,45

Urnegrav

3,70

146,15

Kat. 2

Flad gran med toppe og kant

1 kisteplads

6,30

248,85

2 kistepladser

8,80

347,60

mere end 2 kistepladser: + pr. kisteplads.

2,00

79,00

Kat. 3.

Dekoration, flad gran

Kant og toppe

1 kisteplads

7,70

304,15

2  kistepladser

10,50

414,75

mere end 2 kistepladser: + pr. kisteplads

2,00

79,00

 

 

Legat 30 år

Kat. 1

pr. dekoration  

 

177,00

6991,50

Kat. 2

Flad gran med kant og toppe

1 kisteplads 

200,00

7900,00

2 kistepladser

  252,00

9954,00

mere end 2 kistepladser: + pr. kisteplads

60,00

2370,00

Kat. 3

Dekoration, flad gran, kant og toppe

1 kisteplads  

252,00

9954,00

2 kistepladser

337,00

   13311,50

mere end 2 kistepladser: + pr. kisteplads

60,00

2370,00 

 

 

Blomster

Pr. stk.

0,41

16,20

 

 

5. Timebetaling  angivne priser er eksklusiv moms

 

Timebetaling for arbejder udført af kirkegårdens personale

6,85

270,58

 

 

 


Vedtægt


Takster