Salme fra Nordby Kirkes indvielse
skrevet af Hans Ditlev Friis,
sognepræst i Nordby 1779-1805,
til den nuværende kirkes indvielse 1. oktober 1786
Kom, Nordby menighed, og se,
hvad lykke Gud dig lader ske
til eftertidens minde;
det tempel, som I fordum så
brøstfældigt, trangt, langt borte lå,
du her bekvem kan finde.
Hver sjæl nedknæl!
Gør dig rede
at tilbede
nådens Fader,
som gør vel og ej aflader.
Kom, Nordby menighed, og se
det, dine fædre ønskede
og aldrig turde håbe:
en dejlig Zions bolig bygt,
belejligt står, hvor hver kan trygt
gå ind og Gud anråbe.
Pris dig salig,
Zions Datter,
da du atter
ser Guds bolig,
dyrk ham her og tjen ham trolig.
Kom, Nordby menighed, og lær,
hvorledes Gud dig haver kær,
hvor du dig til ham vender.
Sit ild- og arnested han vil
berede og dig byde til,
hvor du det ret erkender.
Il da bort fra
det, som fængsler
dig til trængsler,
verdens gode.
Dyrk ham, og vær vel til mode.
Hans Ditlev Friis 1786

Den
ældste kirkebog 1611
Beskrivelse af Fanø 1638
Da altersølvet
blev stjålet 1717
Salme skrevet til Nordby Kirkes
indvielse 1786
Sognefogden ville højere op 1786
Liber daticus
fanoensis
Kongen gav kirken et orgel 1842
Skibsdrengens død 1881
Briggen Claus' forlis 1897
Det økumeniske kirkemøde 1934