Kirketekstiler

Nordby Kirke Fanø

Kirken

Kirketekstiler

Antependium

Antependium er betegnelse for beklædningen omkring alterbordet.

Antependiet omkring alterbordet er tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen 1992. Guldbroderi på håndvævet uld.

Guldbroderiets motiv knytter til ved Fanøs skibsfartstraditioner. Symbolet rummer en cirkel for verden og himlen, et skib med mast, der samtidig tegner et kors.

Farver på gudstjenesten

Gudstjenesten skal tale til så mange sanser som muligt: til øre, øje, smag, følelse, anelse og intellekt.
I Nordby Kirke har vi messehagler i alle kirkeårets farver. Siden 1970’erne har kirken haft en hvid messehagel, men i 2010 modtog vi fra Zions Kirke i Esbjerg messehagler i violet, rød og grøn, som ikke længere var i brug der.
Farver er et mysterium. Er de egenskaber ved tingene, eller er de subjektive oplevelser hos dem, der betragter farverne? Det har filosofferne skændtes om i århundreder. Stemninger, følelser og anelser kan fremkaldes af farver. Vi forbinder nogle farver med varme, andre med kulde, nogle med glæde, andre med sorg. I bestemte sammenhænge er vi oven i købet tvunget til at reagere fuldstændigt entydigt på farverne; at rød betyder ’stop’, gul betyder ’giv agt’ og grøn betyder ’gå’ eller ’kør’ – det er ikke et oplæg til en diskussion om smag. Reagerer vi forkert kan det blive fatalt.
I middelalderen havde farverne i kunsten det næsten på samme måde som farverne i trafiklyset. Farvesymbolikken lå forholdsvis fast. Kunstnerne malede ikke med farverne efter forgodtbefindende, men tog højde for deres brug og betydning i traditionen. Derfor er det også en god ting at have viden om, hvad farverne betyder, når man ser på de gamle billeder.
Med renæssancen skete en forandring; da begyndte kunstnerne at male efter naturiagttagelse. Billedet skulle ligne det, man så, og så blev farverne friere, men de beholdt længe en symbolsk betydning.
De farver, der i traditionen knytter sig til kirkeårets faser, kan føres tilbage til det 9. århundrede. Det er en tradition, der følges i folkekirken (og andre lutherske kirker), og som vi har fælles med den romersk-katolske kirke og i den anglikanske kirke.
Der er tale om fire liturgiske farver; violet, hvid, rød og grøn.

Den violette messehagl

Den violette messehagel bruges i begyndelsen af kirkeåret, nemlig i adventstiden.

Dernæst skal den i brug i fastetiden.

Violet er selvbesindelsens, bodens og omvendelsens farve. Derfor bruges den i forberedelsestiden op til jul og påske.

Messehagelen bærer y-kors. Det er en gammel korsform, der også blev tolket som det græske bogstav ypsilon (Υ), det første bogstav i det græske ord for Søn, Hyios, altså en vigtig benævnelse i kristendommens forståelse af Jesus som Guds Søn og Menneskesønnen.

Den hvide messehagel

Den hvide messehagel bruges til de store festdage juledag og påskedagene samt alle påskesøndagene.

Hvid er sammenføjningen af alle spektrets farver og er således ikke renhed i banal forstand, men et lys, der bærer alle farver i sig. Farven symboliserer den opstandne Kristus nærværende som oplysning til liv og glæde.

Messehaglen har et ligearmet græsk kors i en cirkel. Cirklen symboliserer jorden og himlen. Ud fra korset stråler lyset i guldtråden.

Den hvide messehagel er vævet i silke og guld.

Den røde messehagel

Den røde messehagel er den, man ser mindst til. Den bruges anden juledag, der er en martyrdag til minde om den første kristne martyr, Stafanus. Her er det altså blodets farve, der kommer i forgrunden af symbolikken.

Derefter skal vi helt hen til pinse, før den røde messehagel igen kommer i brug. Nu ligger vægten et andet sted. Rød er nemlig Helligåndens farve; det hænger stadigvæk sammen med blodsymbolet. Rød betyder lidenskab og kærlighed, forbundet med blodets puls som udtryk for ildhu og engagement.

Messehaglen er prydet med et latinsk guldkors på samme måde som den grønne messehagel.

	Den grønne messehagel Den grønne messehagel bruges i helligtrekongertiden og i trinitatistiden. De er en slags mellemperioder i kirkåret, almindelige søndage, hvor det, der er sået, skal vokse. Grøn er vækstens og håbets farve. Messehaglen er prydet med et latinsk guldkors i samme design som den røde messehagel.
	Tekst: Jørn Westergaard Martinsen Fotos: Inge Salling Kromann
Sider om kirken Kirkebygningen Inventar Kirkeskibe Kirketekstiler Fortællinger Personalia Åbningstider