Liber daticus fanoensis

[Liber daticus Fanoensis side 2]

[Påbegyndt af Niels Hansen Friis, sognepræst i Nordby Sogn 1738-79]

Hvor stor Sognet fordum har været ved mand ikke, den største Part deraf har formodentlig boet midt paa Landet i den Egn, hvor Kirken laae; men da Beboerne formerede sig og lagde sig mere efter Søefart og Fiskerie, har de flyttet nærmere til Havnene, og paa den Maade menes, at den eene Sogn, som hele Øen i gammel Tiid bestaaet af, er bleven deelt i tvende Sogner, ved det, at nogle har flyttet Sønder paa og giort Begyndelse til Sønderhoe Sogn, nogle Nør paa og oprettet Nørbye Sogn.

Hele Landet har fra gammel Tiid af tilhørt Kongen, der holdt en Foget til at opbære Skatter og Landgilde, give Fæstebrev paa Stederne, forrette Skifterne og andet; men Aar 1741 behagede det Hans Kgl. Majestæt Kong Christian den 6te ved offentlig Auction at sælge det, da det og blev Beboerne selv tilslagen. Siden den Tiid forrettes Skifterne af Amtmanden udi Riiber Huus Amt, og de Kongl. Skatter betales til Riibe Amt Stue. Sognets Contribuerede Hart-Korn er 63 Tdr. 2 Skp. l alb.

Hele Sognet bestaar saa got som af een By. Den Deel der ligger til øster og Sønder kaldes Renderne eller Rindby. Derfra Nørpaa forbi Præstens Gaard kaldes Byen. Derfra og hen til Møllen, Nørbye. Omkring Møllen. Ved Møllen. Derfra og til Kroet, Odden, og det som er Norden Kroet, Nør Omme. Nogle som har bygt Vesten Odden boer paa en Sletting, kaldet Wandleye.

Sognets bedste Næring bestaar

1. I Seiladsen, da Beboerne med deres Bode [både] med Huuse over (Everter eller Øvrer kaldede) farer til Hamborg eller andre Steder Sønder paa mest med sorte Gryder, som de indtager ved Hierting, og fører hiem igen Kiøbmands Vahre. Denne Næring er i disse Tider saa ringe, at de seilende neppe med ald Tarvelighed og Sparsommelighed kand have deres fornødne ud-Komme.

2. I Fiskerie, som i disse Tider her under Landet er meget aftaget, thi nu i mange Aar har Fiskerne neppe kunne stoppe de Bekostninger, som derpaa anvendes; ey at melde om den megen Arbeide og Besværing, som de ved Fiskeriet her, fremfor andre Steder maae udstaae, da de maa seile 8, 10 ja flere Miile fra Landet, for at komme der, hvor Fiskene opholder sig.

Den Besværlighed, som saaledes er forbunden med Fiskeriet, og den lille Profit, som dermed følger og i mange Aar har fulgt, er Aarsag til, at de Beboere, som nære sig allene af Fiskeriet geraader i disse dyre Tider i yderste Armod. Og blive tillige mismodige over deres slette Vilkaar.

De ordinaire Fiske, som her fiskes, ere Flynder eller Skuller og Hvilling, hvilket deels Vindtørres, dels saltes. Det som deraf af Vaarfiskeriet kand overskyde fra deres egen Husholdning føres til Hamborg, Husum, Tønder, Ribe og andre Steder, hvor det kiøbes meget begiærlig, men ikke nær efter den Priis som i forrige Tider.

Desuden fanges her Cappellau eller Torsk, Tonner, Hund-Tunger, Koehaller, Rochler, Trindbother, Haar, Sølvfisk, Søekokke, Selstørre, Backskuller, Kraber og Hummer, hvilke sidst opregnede Sorter falder ikke i nogen Mængde, allene paa visse Tider. De paa andre steder saa bekiendte og i Fyen og Sielland saa begiærlige Riiber-Skuller bliver alle fiskede her og kiøbte af nogle Fiskere i Ribe, som sælger dem i fornævnte Provincer, derved har de dér faaet Navn af Riiber-Skuller, da de med Rette burde kaldes Fanøe-Skuller.

3. I Auling hvoraf her falder saa lidet og det allene for dem, som boer i Renderne, Byen og Nørbye. Den bestaaer af Sommer-Rug (Valling) Byg og lidet Havre. Faa kan aule mere end de selv til deres Huusholdning behøver og mange mindre. De som boer ved Odden og Nør Omme, som er den største Deel af Sognet har liden eller ingen Auling, nogle haver nogle Pletter Jord hist og her imellem Sandbiergene, som Qvinderne graver og giøder med Hvilling-Hoveder og Indvolde af Fisk. Men de fleste, som nødvendig til deres og deres smaa Børns Føde, maae holde en Koe, kiøber til dens Vinter-Foer Høe fra det faste Land, hvor det baade kiøbes dyre og bringes med stor Besværing her til med Bode. Med lige Bekostning og Besværlighed maa mand og her forskaffe sig Ildebrand [brændsel], hvoraf intet haves af nogen Betydning her paa øen.

4. Det som fornemmelig frie Beboerne fra yderste Armod er, at en anseelig Deel unge Karle, undertiden og Mænd aarlig rejser til Holland og derfra farer til Søes. De, som farer lykkeligen kand række deres fattige Forældre Haanden hjemme, men derved skeer det og, at naar disse unge bliver kiede af at fare, har de selv intet at sætte Boe med, saa Sognet derover er opfyldt med fattige Folk.

Ligeledes gaaer der aarlig en Deel af Pigerne fra MidSommer til Michels Dag ud at tiene Bønderne sønden Ribe i deres Høe- og Korn-Auling, hvorved de og bringer noget hiem til Forældrenes og egen Ophold om Vinteren.

Naar Sejladsen og Fiskeriet om Vinteren ophører, har Mandfolkene (hvor ingen Auling haves) intet synderlig at bestille. De seilende se deres Skibs-Redskaber efter. De som til Foraaret agter at fiske, reder deres Garn og Liener ud. Deres daglige Arbejde er ellers at knytte eller, som mand her kalder det, at prægIe Strymper [strikke strømper] til deres egen Brug. Qvinderne derimod har Vinteren igennem nok at spinde, saa vel for dem selv som for Lærrets Kræmmerne i Riibe, der kan sætte dem alle i Arbejde, om de var nok saa mange.

Sognet omringes paa alle Sider af Havet, de nærmeste Sogne ere Guldager i Nordøst, Jerne ere øster og Tjæreborg næsten i Syden. Til Jerne, som er nærmest herfra Øen; til de andre 2de Sogne noget længere.

Sognets Længde fra Synder til Nør, eller fra den yderste Pynt paa Landet til den syndre, som er Sønderhoe Markskiel, regnes for ½ Miil, nogle nedgravede Steene giør Skiel imellem Nørbye og Sønderhoe Mark; og paa Stranden er til Skiel oprejst en Pæl af 31 Allens længde, som blev oprejst da Landet var soldt af Højl. Kong Christian den 6te.

Sognets Bredde fra øster til Vester er ulige, paa nogle Steder 1 Miil, paa andre ¼ og saa mindre.

Fra Sønderhoe Kirke til Nordbye Kirke regnes en stiv Miil. Aaer eller Broer findes her ingen af. Den bedste og almindeligste Vej herfra til Sønderhoe falder paa Havsiden, hvorved kiøres paa det jævne Sand som paa en Stuegulv.

Ildstedernes Antal er for nærværende 270, naard det mindsre Hus regnes med det største. Deraf har kun 50 Heste og Vaogn. Jorden bruges mestendels i 3 Aar og hviler i 3, noget er All-Sæd Jord, som bruges uden at hvile. Vinter Rug saaes her lidet af, det meste som saaes er Sommerrug, Hvilket her kaldes Waling.

Fiskeriet drives her paa 2 Maader, enten ved Garn eller med Liene, hvilke sidste bestaar af Fisker Snore, hvorpaa bliver sat Ormen, som Bønderne opgrave ved Strandkanten. Udførligere herom kan læses i DEN DANSKE ATLAS [udkom 1763]

Af vilde Dyr ere her ingen, uden nogle faa enkelte Harer og Ræve, af Fugle er her om Sommer og Vinter ganske faa. I Efterhøsten kommer de saakaldte Vildænder i store Flokke og blive her indtil Frosten driver dem tilbage.

Af Haandværksfolk ere her for nærværende Tid: 3 Skomagere, 2 Smede og en Skibstømmermand, som for et Par Aars Tid siden kom hertil fra Altona og nedsatte sig ved Odden for at nære sig af at fortømre baade fremmede Skibe, som have lidt Skade i Søen og Landets egne.

[Anm. Fra Nordby Sogns kirkebog 1734-1815: Den 24 August 1773 copulered Tømmermester Lorentz Holst og Catbrine Hedevig begge fra Altona]

Paa Landet er en Tran-Syderie oprettet af Hr. Raadmand Rahr udi Ribe, hvor Trannet af Sælhunde bliver afkogt, naar hans Skibe om Aaret kommer hjem fra Grønland.

Bygningerne her paa Landet er alle Bindingsværk, de Bønder som have Auling have 2de lange Huuse, staaende lige over for hinanden og ingen en indelukt gaard.

I Henseende til Folke-Mængden da er Indbyggernes Tal i i disse sidste Aaringer temmelig formindsket, formedelst det unge Mandskab Aarligen rejse til Holland og andre Steder, hvor de forblive og kommer sjælden nogle tilbage.

I Aaret 1776 vare 766, som svarede Extra Skat. Hvad angaar de dødes og fødtes aarlige Tal, da kan man ungefær regne 30 af hver slax.

I Sognet er en stor Deel Fattige, hvortil enhver formuende svarer den efter Ligning paalagte Tribut af Korn. I øvrigt uddeles hvert Nytaar de Penge som Indbyggerne afvigte Aar, af et godvillig Hjerte har lagt i Arme-Bøssen, hvoraf er 3 her paa Landet, een bos Sognepræsten, een i Kroe-Huuset, og den 3die hos en anden Mand midt i Sognet. De fattigste kan ved Cassens Udbetaling faa i det højeste 1 rd.

I Sognet er 2de Skoler

Degnen holder Skole for Rinderne, Byen og en Deel af Nørbye, hans Diciples Antal er om Vinteren 30 i det højeste; navnlig om Sommeren ikke over 10 á 12. Han skulle have Aarlig for hvert Barn 4 Mark Danske, men siden den største Deel gaar kun om Vinteren, og Degnen ofte har Tieneste af Beboerne med Pløjning, Kiørsel og andet, kan han ikke altid fordre sin Rettighed, men maa lade sig nøje med, hvad de selv godvillig vil unde ham.

For en Del af Nørbye og Oddens Beboeres Børn er bygt en SkoeleHuus ved Odden, i den vestre Ende af samme er Birkets Tingstue, hertil er en gammel Skoleholder, som har været her over 40 År, han for i sin Ungdom til Søes, men mistede paa Lissabons Reed sin venstre Haand ved at en forladet Flint, som sprang i Stykker da de skød den af. Han blev ved denne ulykkelige Hændelse uduelig til at tiene sit Brød paa Søen, hvorpaa han begav sig her hjem og blev af Sal. Biskop Anchersen beskikket som Skoleholder, han er en gudfrygtig og stræbsom Mand og giør alt, hvad han formaar til Børnenes Undervisning. Han har om Vinteren 4 Snese Børn omtrent, om Sommeren 2 á 3 Snese. Han har ingen fast Løn; engang om Julen gaar Tavlen om for de fattige Børns Skole Løn, da der kan indsamles 4 á 5 Slette Daler; af de som skulle betale faar han lidet eller intet, thi de fleste ere uformuende.

[Ifg. Nordby Fanø kirkebog for 1734-1815: Søren Andersen Skoleholder død 70 Aar gl. den 4. Febr. 1780 ]

Hvad Stranden anbelanger

da bliver den hvert 6te Aar opraabt til off. Auction og tilslagen den højstbydende, som igen modtager adskillige Interessentere, hvilke forbinde sig til med Eed at være hinanden tro i Forpagtningens Tid, som varer igen 6 Aar.

Foruden Vrag af fremmede Skibe - efter stærk Storm især af Sydvest falder her ogsaa undertiden en Deel Rav, mest efter Nordvest Vind, naar derpaa Følger Syd Ost. Finderen af samme beholder Halvdelen af dets Værd, naar det ved Auction er solgt, og den anden halve Deel hjemfalder til Cassen. Dog maa ingen samle der uden lnteressenterne i Selskabet, deres Hustruer og Børn eller Tienestefolk , thi hvis en anden uvedkommende findes at søge derefter, saa mister han ej alene, hvad han har samlet, men maa endog vente sig Straf for sin Umage.

[Beskrivelse af sognet fra 1800-talets første halvdel ved Carl Peter Biering, hjælpepræst 1829-44 og sognepræst fra 1844-58]

I Anledning af Forordningen af 6 Maj 1812 blev foretaget en Fortegnelse over Huse og Steder her i Sognet da befandtes at være ialt 311 Ildsteder, der.iblandt 42 Gaarde, Præstegaarden og Degneboligen med iberegnet, 178 Huse med Tilbehør af Jord og 91 Huse uden Jord.

Aar 1834 den 18 Februar blev ifg. Kongelig allerhøjeste Befaling foretaget en Folketælling i Nordbye Sogn paa Fanøe. Den hele Folkemængde befandtes da at være 1692, af hvilke 811 ere Mandfolk. af disse igen 269 gifte, 503 ugifte og 39 Enkemænd. 881 Fruentimmer, af dem var 267 gifte, 523 ugifte og 91 Enker.

Aar 1838 i Marts Maaned blev der ifg. Kgl. Befaling indhentet Efterretninger med Hensyn til Kreaturhold, Jordens Besaaning, Fattig og Skolevæsen m. v. for 1837 og 38.

De vigtigste Resultater deraf, saavidt Nørbye Sogn angaar, er følgende: I Februar 1838 var Antallet af Heste 105 af Køer, Stude og Ungqvæg 726, af Faar 1383, Bistader 45

I 1837 var Sognets Jorder besaaede med 268 Tdr. Rug, som med et Middeltal gav 3 3/4 Fold. 251 Tdr. Byg gav 6 Fold 5 Tdr. Havre 4 Fold 11 Tdr. Kartofler 9 Fold.

I Sognet fandtes 7 Wæve, som holdes i gang af dem som have deres Hovednæring af wæverie; til Husindustri 65 Wæve.

1 Mølle til Meelmaling alene, der antages at formale i Gennemsnit aarligen 2400 Tdr., samt og 1 Mølle til Meel- og Grynmaling 2000 Tdr. .

I Pastoratet vare 2 Almueskoler, i hvilke der tilsammen i 1837 vare undervist 250 Børn. Disse Skoler ejer i Legatcapitaler 50 rdl. Deres Giæld er 400 Rbd.(rigsbankdaler). Til Skolerne er udredt for Aaret 1837 som Byrde for Kommunen 377 Rbd.

De Fattiges Antal var i Aaret 1837, 58, som havde været under stadig Forsørgelse, desuden har 35 erholdt midlertidig Understøttelse.

Fattigvæsenet ejer i rentebærende Capitaler 835 Rbd., ingen Giæld.

For Aaret 1837 er der udstedt som Byrde for Kommunen i Penge og Naturalier / disse beregnede til Penge efter Aarets Capitalstakst 570 Rbd. Sølv, og efter sidste Aars Gennemsnit 560 Rbd. aarlig.

[sognepræst Carl Peter Biering fortsætter side 7 i Liber daticus fanoensis:]

Ved i Aaret 1844 at giøre nogle Optegnelser i denne Kaldsbog, er det anset for hensigtsmæssig at hensætte tillige nogle Bemærkninger m.H.t. de tidligere indførte Beretninger, forsaavidt Forandring i de daværende Forhold giennem Aarenes Række er indtruffen og Oplysning her er at erholde.

Hartkornet, der i en lang Række af Aar h været 67 Tdr. 2 Skp. l alb.(mere som forhen er anført i P.2., hvis oprindelige 63 Tdr. 2 Skp. 1 alb.), blev ved den allernaadigste Forordning af 24 Juni 1840 paabudte Taxation til en ny Skyldsætnings Indførelse, forhøjet til 79 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk 1 alb., men iflg. allernaadigste Tilladelse ved Plakat, ligeledes af 24 Juni 1840 fandt ved een i Maj 1843 foretagen Omtaxation en Nedsættelse Sted, der bestemmer Sognets Hartkorn til 72 Tdr.1 Skp.O Fdk. og 2 album.

Sejladsen har i de senere Tider faaet et betydeligt Opsving, til Sognet hører ______Fartøjer, af hvilke ____er over 10 Commercelæster, ____over 30 Commercelæster.

[Antallet er ikke senere blevet udfyldt!]

Af disse fortsatte omtrent 10 herfra Fart med sorte Potter paa Hamborg eller andre Elb-Steder, 2de paa Kjøbenhavn. Størstedelen af de øvrige gaar i Fragtfart i Nordsøen og østersøen, mest paa England og Holland og Belgien og Norge. De føre ofte Kornsorter did, mest indladede i vort kiære Fødelands Havne, en Del fra Hamborg og prøisiske Havne, de hjemføre da igen Kul, Kalksten, Tømmer og andre forskellige Han delsvarer. 4 til 6 af de største sejle paa trans-atlantiske Havne, mest Østkysten af Syd- og Nordamerika, et Par for Tiden paa de sydlige Middelhavssteder.

Medens saaledes Skibenes Antal her, som andre Steder i de senere Aar ere betydeligt forøgede, er dog Fortjenesten ikkun liden i disse Aaringer, da Fragterne i de sidste 6 Aar er falden til det halve; dog har dette Aar tegnet lidet bedre. Saare var det at ønske, at heldigere Langtursture maatte komme, eftersom Sejladsen og Fortjenesten paa Søen udøver saa at sige den hele Indflydelse paa Sognet og dets Beboeres Velvære, og en længere vedvarende Flauhed i Fortjenesten let kunne bringe Fattigdom over Sognet, dels fordi mange stolede paa de tidligere gode Forhold, have paadraget sig Giæld ved at bygge Skib, eller i det mindste har al deres Formue staaende i eget eller andres Skibe, som under disse. Omstændigheder giver lidet eller intet Udbytte, stundom endog Tilskud.

Derhos en stor Del af det Mandskab, som tager Hyre med Skibe herfra eller andet Steds fra, som i Tillid til de gode Hyrer, indladt sig i Ægteskab og følgelig har Familie at forsørge med de nu andre lavere Hyrer, saa at det næsten er forunderligt, hvorledes de kunne have endog kun tarveligt Udkomme.

Fiskeriet, skønt ogsaa denne Indtægtskilde er ringere end i Fortiden, især med Hensyn til Prisen, saa vilde det dog være et føleligt Savn om den standsede. Det kan nu ikke nægtes, at det drives paa en Maade, der udkræver, saavel mere Bekostning, Arbejde og Tidsspilde - og dog til ringe Udbytte end om større Fartøjer kunde udrustes dertil, som ikke med hver Forandring af Mandskab, saaledes som nu, vendte tilbage. Men da Fiskeriet for det meste drives fra Bøndergaardene og adskillige gamle, næsten affældige Mænd og andre til rigtig Søfart udygtigt Mandskab, saa er Udbyttet ej som det vist kunne blive; gammel "Skik og Brug", der saa' temmelig er Landsherre paa Øen, vil sagtens endnu en Tid hindre denne Indtægtskilde i at flyde rigeligere.

For Tiden gives her 14 Fiskebaade med en Besætning af 120 Mand; efter gjort Beregning skal i dette Aar være udført ca. 300 Skippund Tør-Fisk (Hvilling og Tørfisk: Skuller), dels til Tønder, Haderslev og Apenrade og Landet mellem disse Steder. Gennemsnitsprisen herhjemme menes i Aar, som et omtrentlig Middelaar at have været Hvilling 2 Mark pr Lispund , Torsken 3 pr Lispund, Skullere 4 pr Lispund.

[I Margen er anført:] Fra 1855 fiskes med dertil byggede Baade til langt større Befarenhed og rigeligere Udbytte direkte fra Stranden.

Aulingen maa vel antages noget forbedret, da dels adskilligt før udyrket Jord er taget under Ploven, dels selve Jorden nok bleven noget forbedret ved den stadig aarlige Gjøden til hver Kjærv. Byg er Hovedavlen, i gode Aar, hvoriblandt 1842, hvad Byggen angaar, siges at staa over alle, som mindes, særdeles skjøn at skue.

For Tiden findes 40 Par Heste, 2de Par Plovstude. En Hindring for enkelt Mand i at giøre særegne Forbedringer i Avlsvæsenet er den stedfindende Løsgang om Efteraaret haft, førend det kiære Korn kan blive indbjerget; g~mel Skik, som desto vanskeligere vil kunne afskaffes uden Ufred paa Mark, bliver til større Ufred i Sind, fordi flere Beboere holde flere Faar og Kreaturer end de hele Aaret kunne græsse paa egen Mark.

En stor Del af Jorden bearbejdes af Fruentimmerne med Spade og Rive og høstes med Segl.

Fattigvæsenet

Da man følte Mangelen af et nogenledes rummeligt Fattighus, blev i 1841, samtidig med det nye Tinghus, kjøbt og tildels nyt opført et saadant ved den vestlige Udside af Odden. Det kan tjene til Ophold for 8 Partier og 4 enkelte Personer; en privat Lejlighed ibygt den østre Ende har Kommunen ved Bytte med et andet, ved et Almisse-barn tilfaldet Hus, erhvervet sig, det kan blive til Ophold for 2de Partier, for Tiden bortlejes det. For nærværende Tid har 9 Almissefolk BOlig i Fattighuset og 4 Personer fri Bolig uden videre Almisse.

Flere af Fattigvæsenet ejede smaa Huse solgtes i 1841-42 med Stiftsamtets Tilladelse.

De Fattiges Antal i 1844 ere i lste Klasse 16, 3die Klasse 10; 2den Klasse 13 Børn, hvoraf 5 uægte, udtingede i Kost og Logiment for 11 rdl. cour. aarlig.

De Almisselemmer, som ej boe i Fattighuset, boe enten i eget Hus, som ved deres Død tilfalder Fattigvæsenet, eller de opholder sig hos Familien. For Tiden maa Fattigskatten ikke kaldes trykkende.

N.B. 1856 indtraadte Fattigvæsenet i et nyt og glædeligt Stadium ved Kjøb og Indretning af en Forplejnings og Arbejds-Anstalt.

[Sognepræst Carl Peter Biering fortsætter Liber daticus Fanoensis side 8 b. vedrørende skolevæsenet, men glemmer ofte at udfylde enkelte terminer.]

Skolevæsenet

Som før bemærket i Pag.5. findes 2de Skoler med hvilke dog en Del Forandring i Tidens Løb er foregaaet.

Degneboligen var beliggende ved Kirken, men efter at denne i 1786 ere flyttet til det Sted, hvor den nu staar i Nørby, saa blev den kun Bolig for Degnen indtil ____ og i Aaret 1832 blev den nedreven og kun en liden Skolebygning tilbage, der var blevet meget forbedret i Aaret 1825, men da Læreren ikke kunne gaa oprejst under Bjelkerne, foretoges en ny Forandring med den, efter hvilken den kan ansees for et hyggeligt, Læreren' og Børnene tjenligt Lokale. Børnenes Antal er for Tiden 30 i øverste og 20 i nederste Klasse.

Blev gjennem Art.Synodal Rip. befalet Anskaffelse af en Embedsbog ved Skolerne, som giver Oplysninger i Lighed med Lib. daticus ved Præsteembederne.

Det før omtalte Skolehus ved Odden forringedes i den Grad at et Lokale maatte Lejes et Par Aar, indtil i 1815 kjøbtes det nuværende Skolehus beliggende lidet østlig for Møllerne. Det er __ Fags Huus med 2de Skolestuer. Pladsen er vel nogenlunde tilstrækkelig, men den ringe Højde til Loftet gør især i varme Somre Luften intet mindre end sund at indaande; med Folketallet er ogsaa Børnetallet tiltaget i den Grad, at for Tiden findes i øverste Klasse 90, i nederste Klasse 112 Børn over 7 Aar. Skolegangen er vel mindre stadig om Sommeren, men dog i det Hele upaaklagelig. En ubehagelig Afbrydelse giver den ved Amts-Tjeneste Skrivelse af 22.4.1830 givne Frihed i 7 Uger i Fisketiden April, Maj, Juni, for de Børn, som er over 10 Aar, thi da den benyttes af de fleste, giver den Tid kun tyndbesatte Skolebænke. For Tiden findes en Privatskole, hvori gives Undervisning for ca. 30 Børn, dels nogle Embedsmands- dels de største Skipperes.

De faste Skoler have et Legat Mette Mortens Datters, legeret 1815 d.21.9. til for Renten af 50 Rbd. at anskaffe Nye Psalmebøger.

Beklageligt er det, at Kommunen har ladet de sig tilbydende, maaske ikke tilbagevendende Lejligheder gaa forbi til at kjøbe en Degnebolig, som ikke gives for Tiden.

[Anm. i Margen:] Degnebolig købt i 1852.

[Liber daticus Fanoensis side 9]

Nuværende Første Lærer Hr. Kirkeby, Skolelærer Siden 18__ ,Dannebrogsmand efter Kong F.VItes højl. Ihukommelse nærværelse i 183~ bor i eget Huus, hvorfor han godtgiøres 30 Rbd. aarlig i Husleie. Som Skolelærer nyder han Løn 120 Rbd. aarlig, men en god Jordlod og da temmelig betydelige accidenser og Højtidsoffer giver dette Embede Plads blandt de gode. 2den Lærer. ltgesom Læreren ved Byens Skole ere ringe aflagte med 104 Rbd. uden noget andet Vederlag, hverken fri Kost elier Bolig.

I Odden byggedes en ny Skole med 3 Stuer 1849 og i Byen l85 __

Havnen

Efter at det til at lade Strømmens Indskæren i Havnen til forskellig Tid, forhen var befunden nødvendigt at opføre Hoveder blev efterhaanden Nødvendigheden af et større Wærk af dette Slag mere indlysende.

I 18__ var den første Gang paa bane / og hvad værre var den Syne under Forhandlingerne om Udgifternes Fordeling at sætte de 2 Afdelinger i Sognet Landdistrictet (Nørby, Byen og Rindby) og Oddens Beboere, som stod begge Parter imod hinanden til sørgelig Hinder for Kommunens Virke.

Desto glædeligere var det, at et Forslag i den Anledning kom i Stand imellem Sogneforstanderskabets Medlemmer paa Beboernes Vegne ved Forhandling ifg. Skrivelse d.7 Nov.1842. Som en Følge heraf tilstodedes under Februar 1843 et Laan af.1en Kongl. Kasse paa 1000 Rbd. rede Sølv med Forrentning og Afbetaling i 28 Aar.

I 1844 blev derpaa skredet til Værkets Udføelse, hvortil man indkjøbte et paa Sønderho Strand inddrevet Slupskib, der danner det yderste af Hovedet, som kjøbtes for 130 Rdl. curant, men med tilkommende Bekostning ved at faa det flot og hertil omført m.v. beløber den paa Pladsen til ialt 180 Rdl.curant.

1841 opførtes et nyt Tinghus for Øen, for det meste paa de to Komuners Bekostning.

Efter H.Majst.K.C.VIII Nærværelse den 25 Juli 1842 skænked samme til Minde om hans høie Nærværelse paa Tinghuset l Eksemplar af Kroningsmedallien.

Den ringe Afstand mellem Husene ved Odden fremkaldte i 1842 Bestemmelsen, at intet nyt Hus maa bygges med Straatag, men med Tegl.

Blandt de første Sager, som Bestyrelsen for Sognets Anliggender mener at burde paaskynde regnes Anskaffelse af en Brand-Sprøjte med Tilbehør.

INDHOLD

4 Sognet i Almindelighed

4 Om Kirken

4 Præsterne

[Liber daticus Fanoensis side 10]

2. Om Kirken

[Nedenstående beskrivelse af kirken er skrevet af sognepræst Niels Hansen Friis. Kirken, han beskriver, er den nu nedrevne kirke i Rindby]

Mand mener, at her i gamle Dage, har der været een Kirke, som har været tilfælles for samtlige Øens Beboere, samme kaldtes Sct Anna Kirke. Den har ligget midt i Landet paa et Sted, som kaldtes Anna Dal, hvor Rudera af Bygningen endnu kand findes; men hvornaar denne Kirke er bleven nedbrudt og Beboerne deelte i tvende Menigheder, som hver har faaet Een Sogne Kirke, er ubekendt, hvorfor mand ikke heller veed, at give nogen Efterretning om den nuværende Kirkes ælde.

Vi maa derfor nøyes med at beskrive Kirken i den Tilstand, hvorudi den paa nærværende Tid befindes, overladende til Efterkommere at anføre de Forandringer, som herefter kand ske med den.

Kirken er bygt af Tegl Steene, meget lavt med et Taarn i den Vestre Ende, hvorudi hænger en Klokke af maadelig Størrelse.

Ligesom Beboernes Tal er voxet, er og Kirken ved Udbygninger eller Qviste paa den Nørre Side bleven udvidet. 3 saadanne Qviste er i lige Vide og Høyde bygt i Kirken.

Den første eller østere Qvist, som kaldes gemenelig den. gamle Qvist er bygt 1651, da Hr. Hans Hansen Riber var Præst, hvis Navn med Jern-Ankere er sat paa Gaulen saaledes HH 1651

Den anden eller Midtqvisten 1703, da Magister Jens Brasen var Præst, hans Navn og Aarstallet staar paa dens Gaul saaledes JOB l703

Den tredie i den nuværende Præstes Tid, paa Gavlen staar ligeledes NF 1737

Endnu er Kirken i Aaret 1751 forøget med en liden Kam i den østre Ende, hvorudi SkrifteStolen er, er ellers til Præstens Commodite.

Inden udi Kirken af ganske ringe Anseelse og uden synderlige Ornamenter.

Altertavlen er afdeelt ved 4 smaa Pillarer i 3 Dele, paa den midterste og største er malet Christi sidste Nadvere med sine Dieiple, paa den venstre Side Christi Daab og paa den højre Side hans Korsfæstelse. I en Rand ovenover staar: Forkynder Herrens Død indtil han kommer l Cor.XI.26. Udi Kronen præsenteres Christi Opstandelse, derover disse Ord: Jeg er Opstandelsen og Livet, Joh. XIV. Paa det øverste Spidse 1622.

Udskrift paa Altertavlens Fod staar:

Nobilis Inspector templi dum Kragius hujus Ripensis Præsul dumq Hemeteus erat; Claudius et Petri partes Pastoris agebat; Hæc tabula erecta est usibus apta piis Hæc depicta oculos pascit, qvem cermis imago Cor magis oblectet Christus imago Patris C. P. R.

[Dengang den ædle herr Krag var beskikket som værge for denne kirke, og som borgmester Hemeteus var sat over købstaden Ribe, mens Claus Pedersen virkede her i sit hellige embede, opsattes tavlen, som du ser, til at tjene de frommeste formål: med sine billeder at din sjælp og dit øje, Kristus som Faderens billede skal dog isæt glæde dit hjerte.C(laus) P(edersen) R(iber)]

Paa Listen derover staar: Pict. renov. Anno 1723. Pastor M. J.Brasen

[Billedet renoveret året 1723. Pastor magister Jens Brasen]

Prædikestolen har tilforn staaet oppe ved Koret, men blev 1737 flyttet ned midt i Kirken paa den søndre Side, hvor den nu staar paa en muret Fod, den er af maadelig Structur, zirret i Hjørnerne med fire smaa Pillarer og lidet Bildthugger Arbejde. Omkring Randen oven om staar udgraveret: Esto Fidelis ad mortem et dabo tibi coronam vitæ. Apoc 2. [Vær tro indtil døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans]

Himlen er fæstnet med Jernkramper ved Loftet. Staar Math. X Ao. 1620.

Fonten staar paa en muret Fod inden Koret, er støbt af en Slags Metal, der har den Egenskab, at det kand bevare Vandet fra Forraadnelse. Det Vand, som nu er deri, og herudi Børnene døbes, har vel været der over 100 Aar, dog er det saa frisk og klart som det var kommet derudi i Dag. Den siges at være foræret Kirken af Dronning Dagmar. Oven om i Randen er den Tegnet med nogle gamle Caracterer, hvoraf nogle (ligner runer) saa vidt man har kunnet faa dem at se for Murens Skyld.

Kirken er ikke ansat for nogen Hartkorn, den nyder ej heller nogen Korntiende af Sognet. Det eneste Tillæg den har, er en 3die Deel af Qvæg-Tienden og en liden Kiendelse for Gravsteder, saa og Minde af Stole Stader.

Kirken ejer ikke her Stole-Staderne, men de ere solgte fra Kirken til Beboerne, som ejer dem til evindelig Arv og Eie, Allene, naar den dør, som har ejet og brugt en Sæde, og samme da enten arves eller sælges, gives af den nye Ejere en Kiendelse til Kirken, i det højeste l Mark. for at fa sit Navn indskreven i Kirke Værgerens Bog.

Naar nogen betydelig Reparation skal giøres paa Kirken, udredes Bekostningen efter Stolestaderne, saaledes at enhver betaler af sine Stole Stader saa meget, som ham efter Repartion kan tilkomme.

Da Kirken i forrige Aaringer trængte til en almindelig Reparation, og især den sydvest Hjørne af Taarnet ganske maatte renoveres, blev efter aller underdanigst Ansøgning allernaadigst forundt Kongl. Bevilling, at Bækken maatte dertil udsættes for Kirkedørene udi alle 4re Stifter i Jylland.

Som Kirken har ingen Tiender, saa har den ej heller Udgifter. Den giver ingen Skatter eller Afgifter. Den har allene at betale Visitats Penge til Provsten og intet videre.

I Kirken er Træloft undtagen over Alteret, hvor der er en Træhvælving.

Angaaende Stolesæderne, da kan de i Henseende til Kirkens Skikkelse inddeles i 4 Rader. I den gamle Kirke er 2 Radder,Mand~ stole paa den søndre Side og Qvindestole paa den nørre Side. Mands Stolene er i Tallet 41, Qvinde Stolene 17, i Mandsstolene ere i de største 5 à 6 Sæder, i de mindste 1, 2, 3, i Qvindestolene ungefær 6 Sæder. I den gamle Qvist ere Mandsstolene 13, Qvindestolene 13, i de første 4 à 5 Sæder, i de sidste 8 ungefær.

I Midtqvisten er Mandsstolene 14, i hver omtr. 5 Sæder, Qvindestolene 12, i hver 10 à 11. I den nye Qvist, Mandsstole 14 med 3 à 4 Sæder, Qvindestole 13 med 8 à 9 Sæder. Summa Sumarum: paa alle Kirkens Stole er 137, foruden 5 Stole, hvoraf 2 tillægges Præsten, l Qvindestol forrest i den gamle Kirke med 4 Sæder i.

En Mandsstol i den gamle Qvist, hvori Præsten har 3 sæder og en anden Mand den 4de. 2 Stole tillægges Birkedommeren, l Mandsstol i den gamle Kirke, den 5te fra oven af, en Qvindestol lige overfor, hvori Birkedommeren har 4 Sæder. Degnen har l qvindestol forrest i den gamle Kirke og en Mands Sæde forrest i Midtqvisten! disse Stole ligger til Embederne.

Til Kirken er en smuk Kalk og Disk inden i forgyldt og for en stor Del ogsaa uden'paa, paa Disken staar disse 3 Bogstaver I H S lige over for et Kors; Neden paa Kalken ses Jesus paa Korset og paa den midterste Rand læses H: J E S U S. Dette er forarbejdet i Sognepræstens Mag. Jens Brasens Tid, hvilket ses neden paa Kalkens Rand, hvor der staar disse Ord:

Vasa hæc sacra a Sacrilego male habita reparata sunt ao. 1718 Past. Mag. J. Brasen. [Dette hellige kar er efter at være skændet på slet vis blevet repareret i året 1718. Pastor magister Jens Brasen]

Til denne Inscripstions Oplysning tiener til Efterretning, at en Tyv ved Navn Peder Jansen, skal i Aaret 1717 Kalk og Disk af Kirken, som bleve i Biergene grebet med sine Tyvekoster og efter udført Dom halshugget paa den Nørre Pønt af Landet som til denne Dag beholder Navnet Peder Jansens.

Af Alterklæder ere: l sort Fløyls Messehagel med Sølv Kniplinger omkring, og en rød Fløyls ditto, hvorom ere brede Guld Baand, bag paa samme, staar Chris to paa Korset af støbt Sølv og oven over Korset læses I N R I. Denne er bekostet af Kirken 1717 og den Sølv Crucifix bag paa foræret af Mag. J. Brasen. Foruden er en rød Fløyls Alterklæde givet til Kirken af nuværende Sognepræst, og en rød Klædes ditto, ogsaa givet af samme, hvorpaa staar Aarstallet 1750.

I Kirken er ikke uden een Ligsteen neden for Prædikestolen i den gamle Kirke, men Paaskriftet er med Tidens Ælde blevet ulæselig, og vides ej, hvem der er begravet.

Kirkegaarden er indhegnet med et Træ-Planke-Wærk, som formedelst sin Brøstfældighed med det første bør opsættes af nye.

Foruden, hvad som meldt er paa Kirkens Indtægter bør ogsaa nævnes, at den af hvert fremmed Skib, som har lagt Vinteren over i Havnen, nyder 4 Mark Danske.

For Vin og Brøds Holdelse, samt i messeklæders Vaskning, aarlig af Kirken 14 Rdl. l Mk., hvilken Udgift bliver lignet paa Comunicanterne. Formedelst Menighedens Tiltagelse er denne Afgift forøget til 16 Rdl.

[Liber daticus Fanoensis side 13 nederst]

I Aaret 1812 blev Sognepræsten H.C. Clausen leveret Ti Rigsdaler given til Kirken af den nu bortdøde Niels Iversen, samme Mand skænkede og Ti Rigsdaler til Oddens Skole, ligeledes i Forvaring hos Præsten her i Sognet. Ovenstaaende 10 Rdl. til Kirken modtog Iver Pedersen d.22 juni 1813.

[Liber daticus Fanoensis side 19]

Folketælling.

1845. Ved den i dette Aar stedfundne Folketælling udgjorde Sognets Individer 1819, nemlig af Mandk. 856 Qvindek. 963. I Familier 380. Enkernes Antal 116

1850 var Folkemængden 1841, nemlig af Mandk. 868 Qvindek. 973. I Familier 398. Enker 122.

1855 var Folkemængden 1870 af mandlige 912 qvindelige 958. Familierne 419.Enker 108.

1860 Folkemængden 1927 nemlig 923 mandlige 1004 qvindelige.Familier 430. Enker 118.

INDHOLD

4 Sognet i Almindelighed

4 Om Kirken

4 Præsterne

[Liber daticus Fanoensis side 20]

Præsterne

herudi Nørbye Sogn paa Eilandet Fanøe

hvorom haves nogen efterretning

1. Hr. Søren Trugelsen, den første Præst her findes noget om. Han var Præst her udi Aaret 1570, hvilket ses af en Obligation, som af ham er underskrevit; der endnu findes her i Sognet.

Aar 1573 blev han, efter Ansøgning af Kong Frederic den Anden benaadet med Frihed fra at give Sand Told af halvandet Skib, som han selv om Aaret udredte til Søen, efterdi hans Gaard og Eiendom var ved Sandflugt lagt øde, hvilket og var sket med en Part af Beboernes Agger og Eng, hvorved han tillige led Afgang i sin Tiende. Samme Benaadnings Brev er dateret Dronningborg den 29 May 1573.

Sandtold er en Mandspart Fisk af hver Baad, som fiskede paa Havet, samme blev af Kong Frederic den Anden henlagt til Hospitalet i Riibe af følgende 10 Fiskelejer: 1. List. 2. Sønderland Rømøe. 3. Mandøe. 4 Fanøe. 5. Langleye. 6. Sønderside 7. Vesterside. 8 Ny Minde. 9. Hug. 10. Aaregab, herom findes Oplysning ved Hospitalet udi Ribe.

Anno 1587 er Hr. Søren Trugelsen bleven benaadet med Kronens Andel Korntiende af Billum Sogn i Vester Herred i Henseende til Fiskeriets AftageIse her under Landet, hvorpaa findes i Stifts Kisten et Kongebrev dat. Skanderborg Slot d.3 Febr. samme Aar.

Samme Korntiende er efter bemeldte Hr. Søren Trugelsens Ansøgning, for samme Aarsag bleven forundt hans Successor Hr. Claus Pedersen, som da var hans CapelIan og tillige kaldet at succidere ham, som Christian den Fierdes Brev dat. Haun den 5 May 1607, som ligeledes findes - Stifts Kisten udviser.

Naar Hr. Trugelsen er død vides ikke med Vished, man slutter det er sket i Aaret 1611, og han har saaledes været Præst i det meste udi 41 Aar.

2. Hr Claus Pedersen, først - som meldt er CapelIan hos Hr. Trugelsen, blev efter hans Død Sognepræst 1611.

Hans SønneSøn Claus Clausen, maaske hans Søn - var Degn her i Sognet, dennes Søn Anders Clausen, ligeledes Degn her, hvilken sidste døde 1740. Af denne Præstes Descendenter findes endnu en Deel her i Sognet. Han har levet indtil i Aaret 1627.

3. Hr. Niels Sørensen blev Præst 1628.

Hvorlænge han har været Præst vides ikke, efter gamle Folks Sigende var han kuns Præst i faa Aar. Hans Hustrues Navn skal have været Maren Ivers Datter, kommen af Warde; af ham skal være forfærdiget et Poema over en Broders Fata i Ostindien, som jeg ikke har kunnet overkomme.

4. Hr. Hans Hansen Riiber menes at have succederet Hr. Niels Sørensen, man har dog intet om ham førend 1652, da han har erholdet Kongens Brev at nyde Kongens An-Part Korn Tiende af Billum, ligesom hans Formand. Dat. Havn 3. Decemb. 1652. Han er formodentlig død udi Aaret 1659.

5. Hr. Ditlef Hansen en Bye-Fogeds Søn fra Ribe blev Præst 1659. Han Beskyldtes for en hæslig Gierning, som fortælles saaledes: Han skulle med sin Broder, som var Student, have ladet sin Hustru myrde, for at faa en anden Qvinde, navnlig Sophia fra Riibe til ægte. Sit Øyemed naaede han og i saa vidt, at han fik bemeldte Qvinde, og forsvarede sig tillige, saavel mod hans første Hustuers Slægtninge, som paaførte ham Proces, formedelst Konens hastige Død, at ham intet kunde overbevises; thi Broderen som for Betaling skal have bedrevet omtalte Mord, giorde sig strax u-siunlig [usynlig], og andre, som kunde vide noget til Sagens Oplysning, truede han fra at sige Sandhed.

Han faldt derefter i Fortvivlelse, da hans egen Mund vidnede det imod ham, som han tilforn tvang andre at tie med.

Omsider tog han Ende med Forskrækkelse, da han havde været Præst paa tiende Aar.

Om denne Handel findes videre Oplysning i Fanø Birketings gamle Protocoll, som nu er i Birkefogden Morten Bøllings Forvaring.

6. Hr. Lauge Pedersen blev Sognepræst 1669. Han var Sognepræsten paa Sønderhoe Hr. Peder Laugesen Lifstrup, hans Søn. Han har været tvende gange gift. Hans første Hustrues Navn var Inge Peders Datter, med hende levede han udi Ægteskab udi 12t Aar, avlede 9 Børn, 1 Søn og 8 Døtre, efter de 2 sidste Døtre, som var Tvillinger, døde Moderen i Barsels-Seng udi hendes Alders 30 Aar. Anden Gang giftede han sig med Hr. Anders Hansen Roest i Grimstrup, hans Datter, navnlig Else Anders Datter, med hende aulede han 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre.

Om hans Børn veed mand, at

1. Peder Laugesen var Sogne Præst i Stiftet.

2. Margrethe gift med Kvong og Lynde.

3. Ingeborg gift med Jens Hatting, Guld Smed i Warde.

4. Gregers, først CapelIan i Sckive, siden Capellan i Ikast her i Stiftet.

5. Mette gift med Hr. Jacob Bonum og siden med Hr. Casper Casten Christoffersen i Allerup.

6. Anders gav sig til Søes og døde i Ostindien.

7. Lauge var Forvalter ved Stamhuset Thorupgaard, og boede paa en Gaard kaldet 0rregaard. Han døde i Foraaret 1766.

8. Maren var gift her. i Sognet med Jacob Ibsen Blohm, (om ham skal meldes senere ved Mag. Jens Brasens Levnet).

Hr. Lauge Pedersen var en habil og munter Mand, fornemmelig var han meget nidkiær mod Trold-Folk, efter dem jagede han saa længe, indtil han blev selv berygtet for Trolddom, herom fortælles mange forslitdte Historier, som ej er værd at anføre.

Endelig blev han Syg og Sengeliggende, at han 2 Aar før hans Død maatte overgive Embedet til sin Successor Mag. Brasen; døde omsider Aar 1700. Han er bleven prægtig begraven, thi hans Liigfærds Bekostning er i Skifte brevet bleven beregnet til 120 Rdl.

7. Magister Jens Olufsen Brasen fød i Daugbjerg i Fiends Herred udi Viborg Stift, hvor hans Fader var Præst. 14re Aar freqventerede han Roskilde Skole, blev herfra dimitter.et 1676. I Riibe var han Con-Rector fra 1688 indtil 1698 d.2.August, da han blev kaldet til Sogne-Præst til Nordby Menighed her.

Hans Kiærestes Navn var Helene Kirstine, en Præste Datter fra Siælland, med hende aulede han en Datter, som siden blev gift med Hr. Jacob Tage, Sognepræst for en Menighed paa Fyen. Hun blev ligeledes som sin Moder, Moder til en Datter, hvis Fødsel kostede hendes Liv. Mag. Brasen tog denne sin DatterDatter til sig, giftede hende siden med sin Successor Hr. Taulou

Ved Magister Brasens Ankomst var Menigheden her i slet Tilstand, aabenbare Synder og Laster øvedes uden Skam eller Undseelse. Den største Del levede her i Vankundighed, faa kunde læse i Bog, og færre lagde Vind paa en sand Gudfrygtighed.

Mag. Brasen antog sig sit Embede med Alvorlighed, straffede med Nidkærhed de i Svang gaaende Synder og Laster; især viste han sig utrættelig i Ungdommens Undervisning, anførte dem til Læsning, Bøn og Sang, saa han med Tiden fik Menigheden omstøbt i en bedre Form.

Denne tro Hyrde have – og er i stor Velsignelse. Aar 1724 antog han Hr. Jørgen Biørn Taulou til CapelIan og Successor, men han tog meget fri i dette Vall, thi Hr. Taulou var just ikke oplagt til Præste-Embede.

Gud forleente den gamle flittige Magister Brasen Kræfter til selv at forrette sit Embede til hans Død, saa Hr. Taulou forrettede ganske lidet i Embedet medens han levede.

Nogle Aar før Mag. Brasens Død blev han Enkemand, han var her udi ligesaa taalmodig som han derefter forhen forblev flittig i sit Embede.

Endelig forløste Gud ham fra det Aag han havde baaret af sin Ungdom i 10 Aars Skole og 37 Aars Præste Embede ved en salig Død den 2 Januar i 1735 i en velsignet Alder af 78 Aar.

Af hans Skrifter findes trykte:

Discurs om Stædernes Forandring med Tiderne, nu til Forvaring, nu til Forbedring i Anledning af den uden Riiber Byes Nørre Port forandrede Kgl. Ladegaard, til en Kongl. Stifts Amtmands Residenze og Herregaard, tillige om Huusets, og særdeles om dette Kongl. Stifts Amtmands Huuses Indvielse Psl.30 af de Høyædle og velbemeldte Huuses Beboeres ydmyge og underdanige Tiener Jens Brasen Sogne Præst til Nørbye Menighed paa Fanø Skrevet samme Steds 5 Juni 1725 trykt udi H. K. M. priviligerede Bogtrykkeri 1729.
Gratio sacra jubiæo Gamica, der er en gudelig Tale holdt i Huuset den 4 Febr.1728 ved tvende gamle Ægte Folk i Nordbye Sogn paa Fanøe Hans Hansen og Karen Anders Datter, efter at de have levet sammen i 50 år. Samme 1728
Den vildfarende og Guds Ord Modstridende Lærdom, at Hedningerne blive salige uden Christi Kundskab og Omvendelse til ham, af Guds Ord og d.h.Skrift med vores reene evangeliske Læreres Vidnesbyrd gendrevet af Jens Brasen Sognepræst til Nørbye Menighed paa Fanøe. Samme trykt hos J. J. Hofner.
Liig Prædiken over Kong Frederic den Fierde holden i Nørbye Kirke paa Fanøe den 12 Dec.1730 Samme 1732
Tænk derpaa Kiøben Haun i Anledning af Kiøbenhauns Ildebrand 20 Oct.1728.

Magister Brasen havde ogsaa i sit Embede mange Fortrædeligheder af den forhen ommeldte Jacob Blohm. Samme Mand var som meldt er, ikke velforvaret i Hovedet.

Den første Aarsag til Misforstaaelse imellem Mag. Brasen og ham skal have været denne: at Mag. Brasen paa h. 3 Kongers Dag prædikede over Stiærnen, der veiledede de vise til Betlehem, traadte J. Blohm under Prædikenen ud af sin Stol og sagde med høy Røst, at dersom Menigheden vilde gaa frem med ham, vilde han give dem bedre Underretning om denne Stierne. Magister Brasen blev over saadan Blohmes Tale heel altereret og fandt sig tilmed i sit Embede meget fornærmet, her til kom og en Dispute med samme Mand om hans Forhold i Skriftestolen. Thi Blohm ville ingen Skriftebøn læse, eller giøre nogen Slags Bekiendelse for Præsten, hvilket Mag. Brasen paastod at Blohm burde giøre.

Sligt og anden mere Blohms urimelige Forhold gav Mag. Brasen Aarsag til at klage over Blohm hos Kongen. Kongl. Ordre kom derpaa til Stift Amtmanden og Biskopen, at de skulle undersøge denne Sag. Mag. Brasen og Blohm blev indkaldede, men den sidste exciperede (gjorde indsigelse) mod Retten, eftersom han var Keiser og Apostel Og blev Sagen derfra henvist.

Endelig, siden Jacob Blohm, ellers i andre Maader levede rolig, stille og førte et skikkeligt og gudfrygtigt Levnet, fandt Mag. Brasen tienligst at give efter og bære over med hans Skrøbeligheder, der ikke kom af nogen Ondskab, men af en forvirret Hierne. Blohm døde den 12 Marti 1754, 82 Aar gammel. Han blev indtil hans sidste Tiid bestandig i Tanke om det Keyserdømme, han mente han skulle faa i Jytland.

8. Hr. Jørgen Biørn Taulou født i Varde 1696, hans Fader var Borgmester og Tolder sammesteds.

Efter Mg. Brasens Forslag blev han 1724 af Kongen confirmeret til at være hans Adjunctus og Successor. Til ægte bekom han Mag. Brasens Datters Datter, med hende aulede han 4 Børn, hvoraf 2 Døtre endnu lever i Kiøbenhavn, den ene er Enke, den anden gift med en Wertshuusmand, og 1 Søn Jens Brasen, som farer til Søes. Efter hendes Død giftede han sig anden Gang med en Borger-Datter fra Ribe, naunlig: Maren Michels Datter, med hende aulede han en Søn og en Datter. Datteren døde i sin Barndom. Sønnen Jens Taulou freqenterede Riibe Skole, hvorfra han ungefæhr i Aaret 1763 blev til Academiet demitteret.

Hr. Taulou maatte efter Mag. Brasens Død, formedelst sit slette Helbred og svage Hukommelse forsyne sig med en CapelIan, hvortil den nuværende Sognepræst Aar 1736 af Kongen blev confirmeret, 2 Aar derefter afstoed han Embedet til sin CapelIan, betingede sig Kaldet en aarlig Pension til sin Ophold. Derefter levede han over 21 Aar, døde den 28 Sept. 1760, 64 Aar gammel.

9. Niels Hansen Friis, nuværende Sogne Præst er fød udi Arrildt i Hvidding Herred, gik i Skole i Sommersted, hvorfra han af sal. Peder Wøldicke den yngre efter 4½ Aars Skolegang, saavel hos Faderen, som Sønnen 1727 til Academiet blev dimitteret.

Blev først som meldt er, kaldet til CapelIan pro Persona, og Siden ved Hr. Taulous afstaaelse til Sogne Præst ved Kaldsbrev af 13 Februar 1738.

Første Gang giftede han sig med Seigneur Peder Nielsen Endorphs Dotter paa Hennegaard, Jomfru Ida Sophie Endorph, som efter et dødfødt Barn døde i første Barsel Seng 1743.

Anden gang_med_Jomfru Anna Benedicte Poulsdatter Curtz, Hrr Poul Curtz, Sognepræst for Darum og Bramminge Menigheder, hans Dotter, som og døde i første Barsel Seng 1745

Tredie Gang med Jomfru Agnete Cathrine Steens Datter, velædle og velbyrdige Hr. Commerce Raad Steen Jørgensen til Auensberg, hans Datter, med hende auled 10 Børn 5 Sønner og 5 Døtre, hvoraf ikkun 2 Sønner og 2 Døtre ere i Live. Den ældste Datter Sophie Bebedicte Friis er gift med Sogne Præsten Hrr Ove Foss paa Sønderhoe, den yngste er gift med Sogne Præsten til Hedensted og Dalbye Menigheder i Aarhus Stift Hrr Hans Foss, en Broder til Hrr Ove Foss paa Sønderhoe.

[Anm. Fra Nordby Præsteembede: Optegnelse. Steen Jørgensen adlet og Ejer af Aunsbjerg Kammerraad gift med Kathrine Balslev en Datter Agnete Stensdatter gift 9/6.1747 med Niels Hansen Friis til Nordby deres Søn: Hans Ditlev Friis f.25/8.1752 Præst i Nordby 1777-1805 Niels Hansen Friis til Nordby født i Arrild gift

1. 15/11 1740 med Ida Sophie Pedersdatter Endorph af Hennegaard d.1743

2. 14/2. 1745 med Anne Benedicte Poulsdatter Curtz af Darum d.1745

3. 9/6. 1747 med Agnete Kathrine Steensdatter af Aunsbjerg.]

I denne Sogne Præstes Tiid skeede adskillige Forandringer, iblandt de fornemste vare:

1. At da Sognepræsten, som dend Tiid ikkun endnu var Personel CapelIan, saa tillige med de fornemmeste Indbyggere i Sognet, at Kierken ej var rummelig nok for Menigheden, siden den vedvoxte og aarlig mere og mere tiltog, blef ved hans og Sognets Foranstaltning, dend 3 Qvist opbygt 1737 og sat i Stand. Hver som vilde hafve Stade i samme betalte dend Taxt, som paa samme blev sat. Ved LodkasteIse fik da enhver Een eller flere, hvorfor han havde ladet sig tegne, saa denne ny Bygning, som kostede ungefæhr 600 Rdl. betalt i en ganske kort Tid, derpaa lod Præsten med Høy Øfrigheds Tilladelse, Prædikestolen nedflytte fra Choret, hvor den stod tilforn, til det Sted, hvor dend nu findes.

2. Anno 1742 [skal være 1741] lod Hans Kongl. Majst. høyloflig Ihukommelse sætte Landet til offentlig Auction paa Riber Raadstue, da samme med Jagt- Strand- og Kierke Rettighed bleff afgangne sal. Niels Sørensen her paa Landet med samtlige Indbyggere tilslagen for 98 Rdl. for hver Tønde Hartkorn.

3. 1751 lod bemeldte Sogne Præst giøre Anstalt til en nye Sacrastie eller Skrifte Kammer opbyggelse ved den østre Ende paa Kirken, saavel paa egen som paa Menighedens bekostning.

4. Anno 1112 bevilgede Hans Kongl. Majst. Indbyggerne som boe ved Havnen efter allerunderdanigst givne Ansøgning 1800 Rigsd. til Kampesten at indkiøbe, som til Værn og Vold blev satte for deres Huuse, for at hindre Flodens Ofverløb.

5. 1767 den 19 May druknede 10 Personer udi et Fiskerfartøj paa Havet. Derefter 1774 den 7 May blef atter i Storm og Uvejr et Fartøj paa Havet, hvorudi 7 Personer satte Livet til. En eneste Mand undtagen.

6. I denne Præstes Tiid blef en stor Slette paa den Nord vest Side paa Landet begroet med Græs, samme vilde de som boe ved Odden tilegne sig allene, men maatte lade Bye og Nørbye Mændene beholde en Deel deraf ved Land Commishariers afsagte Dom. Samme Land kaldes nu Nye Grønning.

I de mange Aar han forestod Embedet hafde han ikke offentlig Udstand med nogen i sin Menighed, thi han elskede Fred og stræbte alletider at forlige de stridende Parter.

Dog hvor fredsommelig han end var, giorde dog en Enke og hendes Datter ham megen Fortræd, uden at have mindste føye dertil, da han havde bevist hende og hendes Huus mere got end nogen anden; hun lod ej af at anklage ham 3die Gange for hans Mayst. Kongen selv, men som hun ikke kunne bevise noget at være sandt i hendes Memorialer, som alle blefve besvarede med sandfærdige Vidner, blef hende sidste Gang paalagt, at hvis hun kom oftere med hendes ubevislige og løgnagtige andragener blef hun arresteret. Endelig efter nogen Tids forløb døde hun i Høyer, nær ved Tønder efter at have omstreifet Landet og opfyldt alle med Løgn og Bedragerie. Skønt han nu kunde haft stor Aarsag at forfølge hende med Lands Lov og Ret og faaet hende dømt til Spinde Huuset, vilde han dog ikke, siden han ansaae hende som Een, der havde en Skrue løs i Hovedet, da hun i alle Ting fulgte hendes onde Datters Raad, som var værre end Moderen self.

1777 behagede det den gode Gud at tage hans kiære Hustru Agnete Cathr. Steens Datter fra ham. I dend Enkestand hun efterlod ham, befandt han Embedets Byrder meget svære og tunge, forlangte derfor i samme Aar hans Søn Hans Friis til Personel Capellan, som ham og af Kongl. Mayst blev accorderit af Dato 24 Sept. 1771, 2de Aar derefter, nemlig 1779 giorde han allerundersigst Ansøgning, om det maatte ham tillades at afstaa Embedet til ofvenmeldte hans Søn, hvilket hans Kongl Mayst allernaadigst bevilgede; fik derpaa Kaldsbref af dato 14 Juli 1779. Blef derefter installerit her i Menigheden samme Aar Dom.10 post Trint! af VelærværdigE Hoylærde Hrr Provst Hans Christian Friis i Grimstrup; da han førhen som CapelIan pro Persona var installerit paa Hr. Provst Friis Vegne af hans Hr. Svoger, Velærværdige, Hoylærde Hr. Ove Foss paa Sønderhoe 2 Adv, 1777.

10. Hans Ditlev Friis.

Hr. Hans Friis er fød her i Nørbye paa Fanøe den 25 Aug.1752, Søn af forrige Sognepræst Hr. Niels Friis og Hustru Agnete Cathr. Steensdatter.

Efter at jeg til mit 16de Aar havde nydt privat Information hjemme hos min kiære Fader af Hrr. Peder Eggers, som siden blev kaldet til Sognepræst i Haderup freqenterede jeg Fredericia latinske Skole et Aar under daværende Rector Hansen, blev derpaa af ham i Aaret 1773 demitteret til Akadamiet, hvor jeg erholdt bedste Carakter til Examen Artium. Rejste derefter hjem til Fanøe om Vinteren og i Foraaret tog til Kiøbenhavn igen, da jeg tog Examen Philosophicum 1774, atter med bedste Carakter, blef saa ved Academiet og freqenterede Doctor Holms, D. Balles og Doctor Jansøns Colega, hvorefter jeg tog Attentatz 1775 med caractere Laudabilis, hvilken Udmærkelse jeg ogsaa naaede for min Demis Prædiken under Dr. Jansen.

Jeg begav mig derpaa for Hjemrejse til mine Forældre, og da min Fader mærkede sine Kræfter med Alderen at aftage, ansøgte han Kongen om at faae mig til Personel Capellan, som ogsaa blev bevilget 1777, da jeg Dom.2.Adv. blev her instaleret som CapelIan.

I Aaret 1779 ansøgte min Fader om at afs~a Kaldet til mig som H. Mayst. bevilgede paa de af min Fader selv betingede Vilkaat, nemlig, at han maatte nyde saalænge han lever, det halve af alle Kaldets Indkomster til sit Ophold.

Dom. 10 post Trint. 1779 blev jeg da indsat som Sognepræst her for Menigheden af den høy. ærv. Hrr Provst Friis i Grimstrup.

Jeg blev derefter hensiddende ugift med min gamle Fader indtil Aaret 1786, da jeg efter den alvise Guds Bestyrelse indlod mig i Ægteskab med den mig af sit gode Ønske og dydige ForhoJ bekiendte Jomfru Kierstine Nissen, en Datter af forrige Organist Frederik Nissen i Ribe.

[Liber daticus Fanoensis side 27]

11. Hans Christian Clausen

er fød udi Aaret 1766 den 14 Octbr. udi Svendborg, Faderen ved Navn Claus Jacob Clausen var Kiøbmand og døde i bem. Bye. Moderens Navn var Ingeborg Brandt. Faderen der udi sine yngre Aar, førend han nedsatte sig som Handelsmand, seilede til Søes, ønskede og Sønnen ansat til samme Syssel, men da han ej kunde taale Søen, uagtet han havde et godt Helbred og var af stærk Legemsbygning, saa han sig nødsaget til at lade en Næringsvej ham, som han følte sig skikket til. Han blev derpaa 14 Aar gammel sat i Latinskolen udi Svendborg, som paa den Tid blev forestaaet af daværende Cantor ved Frue Kirke, som derhos var forundt Prædikat af Rector og havde Friehed at demittere unge Mennesker til Universitetet i Kiøbenhavn. I Aaret 1784 i Octobr. Maaned tog han Examen artium og i Aaret 1790 Examen theologium ved bemeldte Universitet.

I Aaret 1792 den 5 Okt. blev han ansat som Capellan pro persona ved Adzerbalg Menighed paa Als Øe; formedelst Sognepræstens Dødsfald blev han kort Tid derefter, nemlig den 17 Febr. 1793 beskikket til Personel CapelIan ved Svanninge Menighed i Fyen, og i Aaret 1794 den __ 17 October prøvede han samme Stilling, nemlig at blive ansat som Personel CapelIan ved Sønderkirkebye og Alslev Menigheder paa Falster.

Da han saa nu i syv havde tient som Personel CapelIan udi Fyns Stift, blev han i Aaret 1799 den 2den August kaldet til residerende CapelIan for Set. Laurentie Menighed paa Vesterlands Føhr, hvor Gudstjenesten forrettes i alle Dele udi det tyske Sprog.

Aar 1805 den 3 Maj blev han beskikket til Sognepræst for Nordbye Menighed paa Fanøe.

Efter 24 Aars Ophold paa dette Eiland blev han i Aaret 1829 den 5 Juni kaldet til Sognepræst for Nørre Fardrups Menighed i Ribe Stift.

12. Forbemeldte Hrr. Pastor H. C. Clausen succederede Hr. Las Nielsen fød i Ribe 11 Decbr. 1796 af Forældrene, Giæstgiver Niels Lassen og Mette Marie Knudsdatter, dimitteret fra Ribe Katheralskole til Kiøbenhavns Universitet i Aaret 1817, tog han der theologisk Embedsexamen den 26 April 1825. Samme Aar den 7 September kaldedes han allernaadigst til Sognepræst for Øen Mandøe og 14 August 1829 til Sognepræst for dette Pastorat paa Fanøe.

Efterat han i nogle Aar havde nydt en god Helbred, af tog dette og han nedlagdes paa et langvarigt Sygeleie, hvorfra han ikkun atter reiste sig med en sørgelig Svækkelse, saavel paa Legemet som Sjæls Evnerne, i Særdeleshed syntes Hukommelsen at have lidt meget, og mere, end de senere Aar, synes at opgive Haab om at kunde gienvindes.

Saaledes bød Nødvendigheden i Aaret 1835 at ansøge om at erholde en Personel Kapellan til Embedets Bestyrelse, med Kongelig Naade blev en Understøttelse af Landets Finantzer af 200 Rbd. aarlig, ham bevilget, og i Efteraaret 1835 beskikkedes Cand Theolog Chr. Frederik Carl Emil Hjort til Personel Kapellan, i hvilken Egenskab han tjente paa 4de Aar, da han i Foraaret 1839 blev kaldet til Kateket Embedet i Frederikshavn. Ved den Tid var Sognepræstens Helbredstilstand, saa meget bedre, at han paany selv overtog Embedets Bestyrelse.

Dog maatte han snart igen erkjende Nødvendigheden af at anholde om Kapellan, og som Følge heraf blev Cand.Theol. Carl Peter Biering allernaadigst beskikket som Kapellan p.pers. paa eget An- og Tilsvar under 21 Maj 1841.

Han er fød d.15 Juni 1812 paa Herregaarden Næsgaard paa Falster; efter indgiven allerunderdanigst Ansøgning tilstodes Sognepræsten som Hjælp til hans Lønning 150 Rbd. rede Sølv i 3 Aar.

Da efter Udløbet af denne Tid, Pastor Nielsens psysiske og mentale Tilstand ikke sønderlig bedredes, blev han under 12 Aug. 1844 entlediget i Naade med Pension, og kaldedes Kapellan Carl Peter Biering under 10 Nov. samme Aar til Sognepræst for Pastoratet.

13. Carl Peter Biering fød den 15 Juni 1812, opdraget hos en Slægtning i Vester Vedsted, frequenterede han Ribe Skole og dimiteredes til Universitetet 1830. Theologisk Kandidat i 1837.

Som foranført Kapellan i 3 Aar 1841-44, var han dernæst Sognepræst i 14 Aar. I denne hans Embedstid fandt adskillige Foranstaltninger sted i Sognet.

Kirken maledes og blev forsynet med et Pulpitur, der tillige tjener til Fondament for det af H .Maj est. Kong Christian VIII ved allerhøjeste Nærværelse i Kirken den 25 Juli 1842 tilsagde, og i 1844 byggede Orgel.

2de Sprøjter anskaffedes og et Brandvæsen organiseredes.

Til Skolevæsenets gode Fremgang byggedes en ny Skole i Odden med 3 Lærestuer , ligesom og Skolen i Byen op byggedes af ny.. En Degnebolig erhvervedes ved Kj øb. Fattigvæsenet undergik en stor og til de Fattiges timelige og aandelige vel glædelig Forandring ved at en Fattig- og Forplejnings- og Arbejds Anstal t indrettedes.

Givende efter for den utvivlsomme Erkjendelse af den svækkende Virkning paa Aand og Legeme, som denne Embedsvirksomheds overvættes Arbejde for ham havde foraarsaget, maatte· han stunde herfra og kaldedes 27 September 1858 til Sognepræst for Glenstrup Pastorat i Aarhuus Stift.

14. Han fulgtes i Embedet af Carl Herman Gustav Alexis Kuhlmann

fød i Kjøge den 14 November 1819. Student fra Roskilde 1839. Cudidat 1847 Kapellan p.p. for Sevel Menighed i Ribe Stift fra den 9 April 1848 til 1855. Dernæst Hjælpepræst i GrimstrupAare Menigheder ind til 19 Dec .1858, da han blev kaldet til Sognepræst i Nordby.

I hans Embedstid fandt følgende Forandringer Sted i Sognet:

Kirken forsyntes med en ny Altertavle, nyt Rækværk og Knæfald for Altergulvet, ny Indgangsdør, ligesom ogsaa en Del af Kirkens Gulv, Midtergangen og den søndre Gang belagdes med Fliser, samt Gibsningen af Kirkebygningens Loft foretoges.

Skolevæsenet omordnedes ved en ny Skoleplan af 29 Aug.1866, hvorved 3 Realklasser oprettedes for Odden Skole, der saaledes fik 6 Lærere og 1 Lærerinde.

Gadens Brolægning i Odden paabegyndtes og fuldførtes med 2/3 Del. Navigationsskolen oprettedes. En Bassin og Badehus i Havnen byggedes i Sommeren 1867.

Under 18de Juni 1867 blev han allernaadigst befordret til Sognepræst for Borbjerg Menighed i Ribe Stift.

15. Han fulgtes i Embedet af Ole Carl Ipsen

født i Rønne paa Bornholm den 15 Aug. 1831, privat dimiteret til Kjøbenhavns Universitet 1849, theologisk Candidat i Januar 1856. Han var Kapellan pro Persone for Gjelsted og Rørup Menigheder fra 12te August 1859 indtil 29 December 1862, da han efter Menighedens Valg blev allerh. confirmeret til Sognepræst for Hjerpsted Menighed under Tønder Provsti i Hertugdømmet Slesvig; fra hvilken Stilling han entledigedes d. 20 Maj 1867, da han som de fleste andre danske Præster i'Hertugdømmet Slesvig ikke saa sig i Stand til at aflægge den til H.Majst. Kongen af Preussen befalede Troskabseed.

Den 31 August samme Aar kaldedes han til Sognepræst til Nordby Menighed og tiltraadte Embedet den 6te October 16 Søndag efter Trinitatis. Efter noget over 7 Aars Virksomhed blev han under 21 November 1874 beskikket til Sognepræst i Hjerm under Ribe Stift. [Anført senere:] Død Anno 1897.

16. Han fulgtes i Embedet af Harald Georg Saaby

født i Godsforvalterboligen ved Frisenborg d. 21 Juni 1838. Dimiteredes til Universitetet fra Aarhus Skole 1857, theologisk Kandi dat 1865. Constitueret som Overlærer ved Borgerskolen i Svendborg samme Aar, næste Aar ansat som Lærer ved de off. Betalingsskoler i Kiøbenhavn, og virkede i denne Stilling omtrent 3 Aar.

I Febr.1869 beskikkedes til personel Kapellan for Kundby Menighed Holbæk Amt, og efter 6 Aars Forløb den 4 Febr.1875 kaldet til Sognepræst for Nordby Menighed paa Fanø. Efter lidt over 4 Aars Virksomhed i denne Stilling kaldtes han den 9 April 1879 til Sognepræst for Oure og Vejstrup Menigheder i Fyns Stift.

17. Han fulgtes i Embedet af Poul Ludvig Trojel,

født i Sandby Præstegaard paa Lolland 5 Sept.1846. Dimitteret fra Nykjøbing Skole paa Falster 1865, theologisk Kandidat Jan. 1872. Huslærer i Skjern Præstegaard 1872-75, personel Kapellan hos Sognepræst Krarup i Lønborg Egvad Menigheder i.Ribe Stift fra Aug.1875 - 10 Juni 1879, da han kaldtes til Sognepræst for Nordby Menighed og tiltraadte Embedet 5 Sønd. eft. Trin. 13 Juli.

Efter henved 11 Aars Virksomhed her i Embedet blev han under 6 Maj 1890 kaldet til Sognepræst for Skivholme Skovby Menigheder i Aarhus Stift.

18. Han fulgtes i Embedet af Søren Hagerup Holck,

Søn af Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn J.C. Holck, født i Kjøbenhavn den 15 Marts 1855, dimitteret fra Borge dyds skolen i Kjøbenhavn 1872, theologisk Candidat Sommeren 1879 Huslærer hos Kammerherre Tresekou paa Brahesborg i Fyn fra Nov. 1879 til Sommeren 1882. Capellan pro loco for Nakskov og Brander slev Menigheder i Lolland Falsters Stift fra 1882 til 28 Juni 1890, da han kaldtes til Sognepræst for Nordby Menighed og tiltr Embedet d.l0 Aug. 10 S.e.Trint.

Medens han var Sognepræst nedbrændte Præstegaarden den 26. Maj 1ste Pinsedag 1901 om Eftermiddagen Kl.3. Ilden, der formenes opkommet ved en Utæthed i Skorstenen i Køkkenet udbrød pludselig i Taget mod Vest, og i Løbet af 20 Minutter nedbrændte hele Præstegaarden. Det lykkedes at redde Arkivet og Embedsbøgerne for den største Del. Dog brændte den nye Liber daticus tillige med en Del Embedspapirer af nyere Dato. Det meste af Indboet, deriblandt Sognepræstens ret store Bogsamling, brændte derimod.

Efter at Præstefamilien havde haft midlertidig Bolig i afdøde Emil Hansens Ejendom nogle Maaneder, lykkedes det at faa købt afdøde Particulier Clausens Ejendom i Nørby med tilhørende Grund for 9000 Kr. Ejendommen var assureret for 13.000 Kr., og har efter Sigende kostet c.14.000 Kr. i Opførelse, saa det var et meget billigt og for Embedet fordelagtigt Køb.

Den nye Præstegaard, som kun er nogle Aar gammel afgiver en særdeles god og rummelig Bolig. For de resterende 2000 Kr. af Assurancesummen, som det lykkedes udbetalt fuldt ud, tillades det Præsten at afholde Udgifterne ved Anlæg af Have Vest for Byg ningen, til hvilken der skaffedes Læ ved Opkastning af en høj Jordvold med hvilken til Jorden tages dels af et Klitparti, som omdannedes til Have, dels af den Ejendommen tilhørende Græsmark, der omdannedes til Have ved borttagelse af ca. en halv Alen Jord under Muldlaget. Det lykkedes i ualmindelig Grad, at faa de mange Træer og Buske,som plantedes til at gro, saa at Haven i Løbet af de faa Aar som denne har været i Brug, er bleven een efter Forholdene ualmindelig god og køn Have.

Resten af de 2000 Kr anvendtes til Forbedring af Ejendommen indvendig og til Opførelse af en egen Indgang til Præstens Værelse mod Syd.

Præstegaardens Jordtilliggende solgtes for 4000 Kr. til Gaardejer Jens Jensen i Byen. Embedet er saaledes gaaet hel skadesløs ud af den Præstegaarden overgaaede Ildsvaade og har vundet derved, idet den gamle brøstfældige, uheldigt beliggende Præstegaard er bleven afløst af en ny særdeles god og udmærket beliggende Bolig, ligesom Jorden som det altid var vanskeligt at faa noget virkeligt Overskud af, nu er bleven omsat til een Embedet tilhørende ikke ganske ringe Capital.

Under l Januar 1901 udnævntes Sognepræst Holck til, tillige at være Provst for Skads Herreds Provsti.

Efter at have været Sognepræst i Nordby i over 14 Aar, kaldedes han under 7 Oktober 1904 til Sognepræst for Brønshøj Menighed i Kjøbenhavn, hvilket Embede han tiltraadte 27 November 1904.

19. Han fulgtes i embedet af Hans Winding Koch,

søn af provst H.L.S.P. Koch tidligere Glostrup, er født i Vejstrup sogn d.9/4 67; dimiteret fra Nørrebro Latinskole 1884, theologisk kandidat d.16/1.1890. Efter at han havde vikarieret en kort tid som lærer ved Birkerød Kostskole og efter yderligere at have aftjent sin værnepligt ved fæstningsartilleriet, ansat som adjunkt ved Herlufsholms lærde skole og opdragelsesanstalt fra 1890-1897, præst i Hellerup fra februar 1898 til januar 1905, først personlig medhjælper hos sognepræsten i Gentofte, de to sidste Aar sognepræst for Hellerup.

Sognepræst for Nordby fra d.4/1 1905 - 1/3 1909, da han kaldtes til midlertidig ordineret medhjælper for sognepræsten Nordentoft i Hellerup.

20. Han efterfulgtes i Embedet af Anton Alexander Benjamin Nielsen, Søn af Fuldmægtig i Københavns overpræsidium E.P.S. Nielsen og Hustru Birgitte Marie Marie Mazar de la Garde af indvandret Hugenot Familie.

Jeg er født i København den 26 November 1868 og blev Student i 1886. Efter i nogen Tid at have vaklet med Hensyn til Valg af Studium, bestemte jeg mig for Theologien og bestod Embedseksamen i 1894. Efter et Par Aars Lærervirksomhed ved københavnske Skoler udnævntes jeg i Oktober 1896 til Sømandspræst i Nevcastle, hjem herfra blev jeg i Maj 1901 kaldet til Sognepræst i Alslev og Hostrup i Ribe Stift. Derefter blev jeg i Maj 1909 kaldet til Sognepræst i Nordby paa Fanø, hvor jeg kom til at tilbringe 27 gode og lykkelige Præsteaar.

Naar jeg tænker tilbage paa denne lange Aarrække er det med Tak til Gud og Mennesker. Mange rige Stunder har jeg oplevet i Nordby kønne og hyggelige Kirke, som i disse 27 Aar ved Gaver af forskellig Art er bleven megen forskønnet.

Jeg nævner her kuns ganske enkelte Ting. Konsul Lauritzen, som paa saa mange Maader har vist sin Kærlighed til Fanø, skænkede os i 1917 et nyt Orgel til Værdi af 10-11.000 Kroner indrettet paa - af det lave Pulpitur mod øst og bekostet af Boghandler Engers Hansen i Esbjerg, og de smukke udskaarne Søjlestænger ved Alteret er skænket af Apolette Pedersen, nu i Holbæk. Baldakinen over Altret er bekostet af et Legat stort 1500 Kr., stiftet af afdøde Jens Hansen (døve Svensker).

Jeg kunde nævne meget andet, som har bidraget til Kirkens Forskønnelse og er Udtryk for Menighedens Opofrelse og Kærlighed til deres Kirke.

Naar jeg efter saa mange Aars Forhold, dog besluttede mig til at fraflytte Øen ved min Afgang, er det dels fordi jeg mener det i al Almindelighed at være bedst at Formanden i Embedet ikke forbliver paa Stedet, og dels af Ulempe til min Hustrus Helbred, men vi vil altid med Tak og Savn mindes Fanø og dens Befolkning.

Teksten transskriberet og forsynet med noter af diakon Anton Dam

INDHOLD

4 Sognet i Almindelighed

4 Om Kirken

4 Præsterne