På samme måde som med Det Gamle Testamente gælder det også for Det Nye Testamente, at det er en samling. Der er fire levnedsbøger om Jesus, hvor fire forskellige forfattere giver deres bud på historien om Jesus, og hvad den betyder.

Så er der den ældste kirkes historie. Det er Lukas, der også har skrevet om Jesu liv, der fortæller om tiden efter Jesus, hvor kirken bliver til.

Desuden er der en større samling breve fra den første tid, først og fremmest skrevet af Paulus, der var begyndt som kristenforfølger, men blev den mest betydningsfulde teolog og missionær i den unge kirke.

Til sidst i Det Nye Testamente er der en tekst med mystiske syner.

 

Oplæg ved Jørn Westergaard Martinsen

 

 

Hvad der skete i oldtidens Grækenland har sat spor i vores kultur ind til denne dag. Her begyndte den vestlige verdens filosofi og videnskab; her opstod både materialismen og idealismen som tænkningens forbindelse til virkeligheden. Det var også i Grækenland folkestyret kom til verden; vi kalder det demokrati efter dets græske benævnelse.

Den vesterlandske civilisation brød ind i verdenshistorien med den minoisk-mykenske kultur i en tid, der lå lige så langt før Kristi fødsel, som vi nu er efter. Og i dag kan ingen være i tvivl om, at den græske kultur fra 700-tallet til 400-tallet et blevet en del af vores egen forhistorie.

Vi vil med en billedrejse bese stederne i Grækenland, som er forbundet med de kendteste tildragelser i denne historie.

 

Billedfortælling ved Jørn Westergaard Martinsen

 

 

Sidste sæson sluttede vi af med Matthæuspassionen af Bach. I år vil vil slutte af med et andet hovedværk i den lutherske tradition, nemlig Johannes Brahms' Ein deutsches Requiem.

Værkets fulde titel er: Ein deutsches Requiem, nach Worten der heiligen Schrift, altså Et tysk rekviem, efter ord fra den hellige skrift.

Når Brahms kalder værket 'et tysk rekviem', er det, fordi der synges på tysk. I modsætning til det latinske rekviem er teksterne i Brahms' rekviem alle hentede fra Bibelen, og de bliver sunget på modersmålet, som det jo er luthersk skik.

Det romersk-katolske rekviem er en dødsmesse, en forbøn for de afdøde; Brahms fokuserer i stedet på de levende. Mens den latinske tekst begynder med bønnen om evig fred og hvile for de døde, så begynder Brahms med teksten fra bjergprædikenen: "Salige er de, som sørger, for de skal trøstes." Brahms flytter fokus fra dødsangst til bibelordenes trøst og tale til livsmod.

 

Oplæg ved Jørn Westergaard Martinsen