Kort forklaring til højmessens led

Klokkeringning

Der ringes med kirkens klokke før gudstjenesterne. Før højmessen ringes tre gange af cirka tre minutters varighed. Det sker en time før, en halv time før og umiddelbart før gudstjenestens begyndelse.

Der sluttes af med tre gange tre enkeltslag, såkaldte bedeslag. Tretallet henviser til treenigheden.

Dagen før og på selve højhelligdagene, juledag, påskedag og pinsedag kimes der med klokken. Men den almindelige ringning foregår ved, at klokken sættes i bevægelse, således at kneblen, der er ophængt inde i klokken slår på klokken indvendig, så er kimning anslag med en hammer på klokken udefra.

Tidligere var klokken håndbetjent, således at ringningen foregik med et reb på kirkeloftet, og kimningen skete ved, at ringeren sad i spiret og hamrede på klokken med en hammer af hårdt træ. I dag er ringning og kimning automatiseret af arbejdsmiljøhensyn.

Kirkeklokken kom sammen med kristendommen til Danmark omkring år 800.

Præludium

Efter det niende bedeslag spilles et såkaldt præludium på orgelet.

Præludium er latin og betyder forspil.

Stykket vælges af organisten, der bestræber sig på at finde et musikstykke, der passer til helligdagens karakter og placering i kirkeåret.

Orgler blev først almindelige som ledsageinstrument til menighedens salmesang i 1600-1700-tallet. I begyndelsen var de kun de store kirker, domkirkerne og de store bykirker, der havde orgel. Da Nordby Kirke af kongen i 1844  fik et orgel, hørte det bestemt til sjældenhederne i mindre sogne.

Indgangsbøn

Indgangsbønnen bedes ikke af præsten, men af en lægmand. De bønner, præsten beder, er fællesbønner og derfor i vi-form. Indgangsbønnen er tænkt som en individuel bøn som forberedelse til gudstjenesten, og den er derfor i jeg-form.

Oprindeligt var det vel meningen, at hver enkelt i menigheden skulle bede den for sig selv, men for at hjælpe menigheden til at finde en form på det, satte man kordegnen til at bede den for.

Indgangssalme

Den første salme i gudstjenesten er en salme der skal åbne, derfor er den ofte mere almen end de følgende salmer, der mere specifikt forholder sig til tekster og temaer.

Første salme kan være en morgensalme, en årstidssalme eller en salme, der anslår helligdagens overordnede tema.

Hilsen

Præsten hilser menigheden som det første, han siger i gudstjenesten. Hilsenen er en meget gammel kirkelig tradition, hvor præsten siger: 'Herren være med jer', og menigheden svarer: 'Og med din ånd'.

Kollekt

Ordet kollekt stammer fra latin. Det er i slægt med kollektiv, og det bruges netop om menighedens fælles bøn, som præsten lægger stemme til.

Der findes forskellige samlinger, nogle er oversatte latinske bønner, andre er fra Luthers tid.

I Nordby Kirke bruges for det meste nyformulerede bønner.

Læsning fra Det Gamle Testamante

Læsningerne i gudstjenesten kan man finde bag i salmebogen i afsnittet 'Alterbog'.

Der er to rækker. 1.række bruges i kirkeår, hvor hovedparten af kirkeåret falder på et ulige årstal (kirkeåret begynder 1. søndag i advent året før). 2.række bruges i kirkeår, hvor hovedparten af kirkeåret falder på lige årstal.

Den første læsning i gudstjenesten er fra Det Gamle Testamente, medmindre en læsning udgår, fordi der er dåb.

De gammeltestamentlige tekster kan lægge op til de nytestamentlige tekster såvel som forudsætning i harmoni eller spænding.

Anden salme

Den anden salme kan både pege frem og tilbage. Den kan forholde sig til den gammeltestamentlige tekst, der lige er læst, eller pege frem mod den nytestamentlige tekst, der skal læses herefter.

Hvis der er dåb, er anden salme en dåbssalme.

Læsning fra Det Nye Testamente

På dette sted i gudstjenesten læses et stykke fra Det Nye Testamente, dog ikke fra evangelierne. Der er stykker fra brevene, Apostlenes gerninger eller Johannes' åbenbaring. Når det er et stykke fra brevene kaldes det en epistel (græsk for brev), hvis det er fra de to andre skrifter kaldes en lektie (latin for læsning).

Trosbekendelsen

Den Apostolske Trosbekendelse kaldes den tros- og dåbsbekendelse, som bruges ved gudstjenesten. Den er brugt i Rom fra begyndelsen af 100-tallet.I Nordby Kirke siges trosbekendelsen i kor.

Trosbekendelsen er disponeret i tre afsnit efter treenigheden: Gud Fader, Jesus Kristus og Helligånden.

Dens formuleringer er præget af et opgør med kætterier i urkirken.

I Danmark indledes trosbekendelsen altid med forsagelsen. Det er en skik, der kommer fra bekendelsens brug ved dåben, hvor tanken om uddrivelse af det onde har spillet en rolle.

Hvis der er dåb ved gudstjenesten, finder den sted her på trosbekendelsens sted.

Salme før prædiken

Denne salme kan være en forberedelse til at høre evangeliet. Den kan anslå temaer i evangeliet eller være en bøn til Helligånden om at kunne høre og modtage evangeliet.

Evangelielæsning

På prædikestolen læser præsten først evangeliet, og prædiker derefter over det.

Læsning af evangeliet indledes med ordene: Dette hellige evangelium skriver evangelisten (Matthæus, Markus, Lukas, Johannes). Menigheden synger derpå: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Derpå læses dagens evangelietekst (se salmebogens afsnit 'Alterbog'.

Prædiken

Kristendommen rummer en dyb forbundenhed med historien. Det handler i kristendommen ikke om tidløse principper eller filosofiske sandheder, men om Gud, der er blevet en jordisk historie med Jesus. Derfor skal evangeliet forkyndes som nutid, og derfor spiller prædikenen en vigtig rolle i gudstjenesten. Her skal vi som menighed møde fordring og tilsagn til tro, håb og kærlighed.

Kirkebøn

Efter prædikenen bedes det, der kaldes en kirkebøn. Eksempler kan findes her.

Den apostolske velsignelse

Inden præsten forlader prædikestolen udtaler han det ønske, som Paulus har skrevet til menigheden i Korinth:

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2 Kor 13,13)

Salme efter prædiken

Denne salme vil for det meste være i forlængelse af prædikenens tema.

Nadver

Ordet nadver er gammel dansk for aftensmad. Det er i kirkelig sammenhæng brugt om Jesu sidste måltid med sine disciple.

Det er som genoplevelse af denne begivenhed nadveren fejres i kirken. Jesus deler sit liv med os, som han delte brødet og vinen med sine disciple.

Nadveren har en liturgisk indledning og derpå læses beretningen om Jesu sidste nadver. Så samles menigheden om alterbordet og knæler ved alterskranken. Først deles brødet ud med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Derpå dele vinen ud med ordene: Dette er Jesu Kristi blod.

Når alle, der er gået op til alteret, har været til alters, bedes en takkebøn.

Den aronitiske velsignelse

Velsignelsen har navn efter Moses' bror Aron. 4 Mos 6,24f forstælles:

Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Sådan skal I velsigne israelitterne. Sig til dem:
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Luther indførte denne velsignelse i den evangeliske gudstjeneste.

Udgangssalme

Som indgangssalmen har denne salme ofte en mere almen karakter som f.eks. en takkesalme.

Udgangsbøn

Udgangsbønnen bedes son indgangsbønnen af en lægmand. Også den er en individuel bøn, der udtrykker tak og beder om kraft til at tro Guds ord.

Postludium

Postludium er latin og betyder efterspil. Det er et orgelstykke, der afrunder gudstjenesten. I Nordby Kirke er det blevet skik ved almindelige gudstjenester, at menigheden bliver i kirken, indtil organisten har spillet stykket til ende.