Kirkeåret

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent.

På hver søndag og helligdag benyttes bestemte tekster og bønner ved gudstjenesten. Dem kan man finde bag i salmebogen. Der er to rækker tekster; første række bruges i de ulige årstal (dog fra 1. søndag i advent det foregående år), og anden række bruges tilsvarende i de lige årstal (dog fra 1. søndag i advent det foregående år).

Advent hedder de fire søndage før jul

Jul er kirkeårets første store højtid. Juleaften og juledag handler om Jesu fødsel, mens anden juledag er en martyrdag til minde om den første kristne martyr, Stefanus. Nytårsdag handler om Jesu omskærelse på ottendedagen efter fødslen (efter 1. række); Fadervor er prædiketekst efter 2. række.

Helligtrekonger giver navn til de søndage, der kommer efter den 6. januar, helligtrekongersdag. En søndag, der ligger mellem 2. og 6. januar benævnes helligtrekongers søndag.

Fastetiden begynder efter to søndage, der hedder henholdsvis septuagesima (der betyder halvfjerds) og seksagesima (der betyder tres), fordi der er cirka halvfjerds og tres dage til påske. Fastetiden har et alvorligt præg og peger hen på lidelseshistorien.

Inden påskeugen sætter ind, er der en søndag, der ligger her, fordi der er cirka ni måneder til jul, nemlig Marias bebudelse.

Søndagen efter følger palmesøndag, hvor det fortælles, at Jesus ridder ind i Jerusalem, skærtorsdag, der handler om Jesu sidste måltid med disciplene, og langfredag, hvor lidelseshistorien fortælles.

Påsken er Kristi opstandelsesfest og altså kirkeårets anden store højtid. Påsken ligger ikke datofast som julen. Påskedag ligger på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn; dvs. at påskedag kan ligge mellem den 22. marts og den 25. april. Derfor varierer antallet af søndage efter helligtrekonger og søndage efter trinitatis fra år til år. Søndagene mellem påske og pinse hedder alle noget med "efter påske". I denne periode falder også to "skæve" helligdage, nemlig bededag og Kristi himmelfartsdag.

Pinse hedder den tredje og sidste af kirkeåret store højtider. Pinse kommer af det græske "pentekoste", der betyder halvtreds - vi befinder os omtrent halvtreds dage efter påske. Pinse fejres for Helligåndens komme som Guds og Kristi ånd på jorden.

Trinitatis hedder den sidste lange periode i kirkeåret. Navnet betyder 'treenighed', og det viser hen til den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Rækken af søndage i trinitatis brydes af en enkelt søndag, nemlig første søndag i november, der hedder allehelgensdag.

Allehelgen

Allehelgensdag er oprindelig indført til minde om martyrerne. Senere indførtes en mindefest for almindelige dødelige, 2. november kaldes alle sjælesdag. Efter reformationen blev dagene slået sammen. Nu var allehelgensdag til minde om alle kristne, der var døde i deres tro.

De liturgiske farver