Forside


 Om gudstjenester


 Kirkeåret


 Advent


 Jul


 Helligtrekonger


 Fasten


 Påske


 Pinse


 Trinitatis


 Allehelgen


 

Advent

 

 

 

Hvad er advent?

Advent er et latinsk ord, der betyder 'komme', eller 'ankomst'. Ordet genkendes i det engelske ord for eventyr, 'adventure'; i eventyrerne kommer jo det overraskende og forløser historien. Advent er en forkortelse af 'Adventus Domini', der betyder 'Herrens komme'.

I den kristne kirke blev advent indført et halvt årtusinde efter Kristi fødsel. Tanken var, at de fire søndage før juledag skulle være en forberedelsestid på samme måde, som fastetiden er forberedelse til påsken.

I den katolske kirke fik adventstiden i lighed med fastetiden karakter af en bodstid. Den liturgiske farve for de tre sidste adventssøndage er derfor lilla, bodens farve.

I den lutherske kirke er vægten kommet til at ligge på den første søndag i advent, der fejres som festdag med Jesu indtog i Jerusalem som det samlende motiv, der både signalerer Jesu komme og et nyt kirkeårs begyndelse.

I den danske folkekirkelige tradition er det ikke mindst adventskransen med de fire lys - ét for hver søndag i adventstiden - og så en række kendte og elskede salmer, der har gjort adventstiden folkelig. Af disse salmer kan nævnes "Vær velkommen, Herrens år" (DDS 74), "Gør døren høj, gør porten vid" (DDS 84) og "Blomstre som en rosengård" (78).

I de fleste danske kirker er det skik at tage nye alterlys i brug første søndag i advent. I Nordby Kirke er der tradition for, at alterlysene denne første gang tændes med en flamme, som i sin tid blev tændt ved flammen i fødselsgrotten i Betlehem. Det er Sct. Georgs Gilderne, der sørger for, at denne flamme kommer rundt i landet.

 

De fire søndage

De fire søndag har hver deres karakter, bestemt af læsningerne efter første række*.

* Se i det afsnit bag i salmebogen, der kaldes 'alterbog'; her kan du finde alle gudstjenesternes læsninger fra første søndag i advent til sidste søndag i kirkeåret.

Første søndag i advent har som nævnt Jesu indtog i Jerusalem som motiv. Hermed angives Jesu komme, dvs. advent. Folket lovsynger med et "Hosianna" og hilser ham ved at lægge grene og klæder på hans vej. Sådan vil menigheden nu også tage imod ham.
Anden søndag i advent rummer en lille apokalypse. Evangeliet handler om mennesker, der skal opleve angst og gru, men midt i dette skal de se forløsningens tegn.

Tredje søndag i advent handler om ørkenen, der skal blomstre som en rosengård, en profeti fra profeten Esajas' Bog, som Grundtvig har skrevet sin berømte salme, 'Blomstre som en rosengård', over*.

* Sammenlign Esajas kapitel 35 med salmebogens nr. 78.

Fjerde søndag i advent er intensiteten af forventning steget med jubeltekster fra Esajas: Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruiner! Og Fra Filiperbrevet: Glæd jer altid i Herren! Og evangeliet på den sidste adventssøndag handler om Johannes, der er den, som råber i ørkenen: Jævn Herrens vej.