Allehelgen

Allehelgensdag er indført ca. 610 af pave Bonifacius IV til minde om martyrerne. Senere indførtes en mindefest for almindelige dødelige. Den 2. november kaldes alle sjælesdag. På denne dag kunne man gennem bøn og offer hjælpe de afdøde, der var havnet i skærsilden.

Efter reformationen blev dagene slået sammen. Nu var allehelgensdag til minde om alle kristne, der var døde i deres tro. Dagen blev også mindedag for reformationen, fordi det var allehelgensaften, at Luther slog sine teser op på kirkedøren i Wittenberg.

 Halloween

I det senere år har de amerikanske halloween-skikke nærmest overskygget allehelgen.

Halloween er bemærkelsesværdig på grund af den særlige magiske stemning, som folketroen giver de tidspunkter, hvor de døde berører de levendes verden.

I USA er det blevet en slags karneval med okkulte og gyseragtige undertoner, hvor børn, men også voksne, klæder sig ud, særligt som spøgelser, monstre, vampyrer, hekse og banditter. Udendørs kan man finde uhyggelige dørdekorationer, eller et grinende græskarhoved med indvendigt stearinlys. Det er det tætteste man kommer på »Den Store Græskarmand« som vi bl.a. kender fra Radiserne.

Hvad den amerikanske tradition har samlet på Halloween, har hos os været placeret andre steder på kalenderen: især nytår og fastelavn.

Verdens lys og jordens salt

I Danmark har allehelgen været en stilfærdig højtid, hvor vi mindes de døde ved gudstjenesten, og nogle sætter lys på deres kæres grave.

I vores kirkelige sammenhæng er der ingen, der udnævnes til helgener. Alligevel er der mennesker, der har båret det væsentligste frem til os gennem tiderne. Det er ganske almindelige mennesker, der ikke faldt i øjnene. De var lys og salt i verden. Og lige som lyset ikke skinner for at man skal betragte lyset selv, men for at lade sit lys falde på noget andet, sådan var disse mennesker lys. Og lige som saltet ikke er til for at salte sig selv, men godt for noget andet, sådan var disse mennesker salt. De er vidner om det største: troen, håbet og kærligheden.

Ved allehelgensgudstjenesten i Nordby Kirke læses navnene på alle dem, der er døde og begravede i sognet siden sidste alle helgen.