Trinitatis - Treenighed
Den længste periode i kirkeåret hedder trinitatis. Det er latin for treenighed. Treenighed er et paradoksalt begreb, men ikke desto mindre afgørende for kristendommens væsen.
Det må siges at være noget paradoksalt, at en monoteistisk religion, en éngudsreligion, taler om en treenig Gud. Der er lavet subtile tolkninger og ordkløveri over dette paradoks, men hvor megen klarhed, der findes i disse forklaringer, er nok et stort spørgsmål. Alligevel er tanken om treenigheden særdeles afgørende for vores forståelse af, hvad kristendom er. Treenighedstanken i kristendommen betyder en afbødning af en rigoristisk monoteisme. Vi erfarer jo i disse år, at urokkelige religiøse monosandheder gøres gældende som universel en religiøs lov, der gør krav på at være gyldig på trods af tid og sted. Det kommer der mere terror end forløsning ud af.
Man kan sige, at treenighedstanken er et forsøg på at klargøre sammenhængen mellem Gud og menneske, mellem evighed og tid. I den kristne tradition åbenbarer Gud sig altid i historien, ligesom vi også kender det fra den jødiske bibelhistorie. I kristendommen er der ikke en evig, uforanderlig lov, nedskrevet på stentavler eller i en bog, der gør krav på at udtrykke Guds vilje med menneskene. Gud er ikke uforanderlig og ubevægelig. Det uforanderlige i Gud er kærligheden, og netop kærligheden forandrer og bevæger Gud til at blive et menneske for mennesker. Det er kristendommens midte, at Gud er blevet et menneske i Jesus. Jesus Kristus er den, som er vejen, sandheden og livet. Der peges altså på en person som vejen, sandheden og livet. En person kan jo ikke defineres og fastlåses, derfor kan Jesus heller ikke gøres til en bog eller en lov eller et læresystem. En person træder frem i et møde, hvor der modtages og gives, men hvor man aldrig kan tage hinanden i besiddelse. At blive værgeløs af kærlighed er blevet Guds kendemærke i Jesus.
Hvad så efter Jesus?
Hvor er så tegnet på Guds nærvær, når Jesus ikke længere går omkring
imellem os? Det er Helligånden, der nu er Guds og Kristi
nærvær i vort fællesskab og liv. Guds lov er ikke længere skrevet på
stentavler, men i kødhjerter. Hvor kærligheden hersker, som den
gjorde i Jesu liv og død, er det ånden, der er på færde. Kærligheden kan
ikke leve af at efterabe et regelsæt eller beherske et fastlagt mønster.
Kærlighed bliver levende, hvor mennesker neop må slippe sig selv, fordi
ånden er stærkere end alt, hvad de selv kan frembringe af fromhed og
gode gerninger. Som Paulus formulerede det: "Om jeg så har profetisk
gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så
jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg
så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes,
men ikke har kærlighed, gavner det mig intet." (1 Kor 13,2f)
Kun hvor Ånden driver os, sker Guds vilje
fyldest, og evigheden rører ved tiden. Og det sker, hvor vi bliver
værgeløse af kærlighed.
Noter om treenigheden
’Treenighed’ som begreb forekommer ikke i Det Nye Testamente, men sammenkædningen af treenighedens led ses her:
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt 28,19)
Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2 Kor 13,13)
Den første, man kender, som har brugt begrebet ’treenighed’ er Theophilus af Antiokia i sidste del af det andet århundrede (omkring 180).
Tertullian fra Karthago gav den klassiske definition af treenigheden omkring 200: Gud er ét væsen og tre personer (Faderen, Sønnen og Helligånden).
Treenighedslæren blev fuldt formuleret i den nikænske trosbekendelse fra 381:
Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
Luther skriver i sin lille katekismus fra 1529 om trosbekendelsens tre led:
DEN FØRSTE ARTIKEL: OM SKABELSEN.
Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige,
himlens og jordens skaber.
Hvad vil det sige?
SVAR: Jeg tror, at Gud har skabt mig og
alle andre
skabninger, har givet mig krop og sjæl, øjne, ører og alle lemmer,
fornuft og alle sanser og stadig bevarer dem, desuden tøj og sko, mad
og drikke, hus og hjem, kone og børn, jord, kvæg og alt, hvad jeg
ejer; at han forsyner mig rigeligt og dagligt med alt, hvad jeg
behøver til livets ophold, skærmer mig mod alle farer og beskytter og
bevarer mig mod alt ondt, og alt det af ren og skær faderlig,
guddommelig godhed og barmhjertighed, uden at jeg har fortjent det
eller er værdig til det. For alt dette skylder jeg at takke og prise
og tjene og lyde ham. Det er vist og sandt.
DEN ANDEN ARTIKEL: OM FRELSEN.
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor
Herre, som er undfanget
ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag
opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders,
den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende
og døde.
Hvad vil det sige?
SVAR: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand
Gud, født af
Faderen i evighed, og også sandt menneske, født af Jomfru Maria, er
min Herre, som har frelst mig fortabte og fordømte menneske, løskøbt
og gjort mig fri fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt,
ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med
sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal tilhøre ham og leve
under ham i hans rige og tjene ham i evig retfærdighed, salighed og
uskyld, ligesom han er opstået fra døden, lever og regerer i evighed.
Det er vist og sandt.
DEN TREDJE ARTIKEL: OM HELLIGELSEN.
Jeg tror på Helligånden, den hellige,
almindelige kirke, de helliges
samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.
Hvad vil det sige?
SVAR: Jeg tror, at jeg ikke ved egen
fornuft eller kraft
kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men
Helligånden har kaldet mig til det ved evangeliet, oplyst mig med sine
gaver, helliget og bevaret mig i den sande tro, ligesom han kalder,
samler, oplyser og helliger hele kristenheden på jorden og bevarer den
hos Jesus Kristus i den sande, ene tro. I denne kristenhed tilgiver han
hver dag i rigt mål mig og alle troende al synd og vil på den yderste
dag opvække mig og alle døde og give mig og alle troende i Kristus et
evigt liv. Det er vist og sandt.