Fasten
|
Forberedelsestid til påske Fastetiden er en periode på ca. 40 dage, som er en forberedelsestid op til påsken på samme måde, som adventstiden er en forberedelse til jul. Det er en tid, hvor gudstjenestens tekster er centreret om, at Jesus afslører sig som et virkeligt menneske. Jesus afviser at ville være mere end et menneske. I fortællingen om fristelsen i ørkenen frister Djævelen Jesus til at trylle sten om til brød, til at kaste sig ud over afgrunden for at lade engle redde sig og til at få magt over verden ved at underlægge sig Djævelen. Jesus afviser eftertrykkeligt disse fristelser, for Gud kan ikke bruges til at flygte fra sin menneskelige sårbarhed. (Matt. 4,1-11) Siden skulle det blive Peter, der prøvede at få Jesus til ikke at tage sine menneskelige kår på sig, da Peter, efter at Jesus har forudsagt sin forestående lidelse, siger: "Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!" Og Jesus svarer ham: "Vig bag mig, Satan!" (Matt. 16,21-23) |
 |
|
|
Fastens traditioner I dansk tradition er fasten først og fremmest forbundet med fastelavn. Fastelavn kommer fra det tyske "fastelabend", dvs. aftenen før fasten. I de katolske lande kaldes den tilsvarende fest for karneval. Det er et ord, der kommer fra italiensk og betyder ”fjerne kødet”, folkeligt blev det forbundet med latin, hvor man så forstod det som "farvel kød". I forbindelse med fastelavn har der været mange folkelige skikke. I dag er der vel kun tøndeslagning og fastelavnsboller tilbage af de mange skikke. Skikken med at gå udklædt og tigge boller eller penge har i de senere år fået skarp konkurrence fra den amerikanske halloween i november måned. Fasten tillægges meget forskellig betydning i de forskellige kristne kirkesamfund. Katolikkerne praktiserer en årlig faste i de 40 dage fra fastelavn (eller rettere fra askeonsdag) til påske. Karnevallet markerer begyndelsen på fasten. I fastetiden må man nøjes med ét måltid mad om dagen. I den protestantiske kristendom har fasten traditionelt ikke spillet nogen rolle, men i nyere tid spores en fornyet interesse i protestantiske kirker for religionens mere kropslige, erfaringsmæssige og følelsesmæssige sider, heriblandt de kristne fastetraditioner. Tallet 40 er stammer fra fortællingen om Jesus, der var 40 dage i ørkenen, og Djævelen kom for at friste ham. Denne historie refererer videre til israelitternes 40 års vandring i ørkenen, inden de kom til det forjættede land. Ordet ’karantæne’ stammer fra det franske udtryk for 40 dage.
|
Et kritisk forbehold
I Bibelen findes forskellige udsagn om faste.
I Det Gamle Testamente er faste forordnet i forbindelse med israelitternes forsoningsdag: "Dette skal være en eviggyldig ordning for jer: I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset".(3. Mosebog 16,29-30)
I Det Nye Testamente fortælles, at disciplene, efter at Jesus har uddrevet en dæmon, spørger ham, hvorfor de ikke kunne gøre det, og Jesus svarer: "Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. Den slags fordrives kun ved bøn og faste." (Matthæusevangeliet 17,20)
I Bibelen findes der også væsentlige forbehold over for faste.
I Det Gamle Testamente finder vi en tekst fra profeten Esajas, hvor Gud siger til sit folk: "Tror I, det er den faste jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det dét, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne." (Esajas' Bog kap. 58, v. 5-7).
I Matthæusevangeliet i Det Nye Testamente advarer Jesus imod at faste for et syns skyld: "Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster: Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig." (Matthæusevangeliet kap. 6, vers 16-18).
I modsætning til for eksempel Johannes' disciple, der havde særlige faste-rutiner, var dette tilsyneladende ikke tilfældet i Jesu discipelkreds (Markusevangliet 2,18-22). Jesus påpegede da også, at ”ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.”
Også Paulus understreger, at "mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være" (1. Korintherbrev 8, 8-9)