Tanker i tiden

	Traditioner - liv eller levn? Mennesker befinder sig ikke i et tomt rum, hvor man skal begynde forfra hver gang. Vi kan ikke hente vores identitet ud af fremtiden; den finder vi i det, vi bringer med os; traditionen.
	Fanatisme og religion Fanatisme er en ukrudtsplante, der som regel hærger i bestemte baghaver. Den vokser jævnligt i den religiøse baghave, ligesom den har forkærlighed for idealistiske ideologiers vellugede muld.
	Præst i Nordby i 25 år Præstetavlen i våbenhuset i Nordby Kirke gav mig en ydmyg indgang til dette virke. Mit navn står nederst i en præsterække, der starter efter reformationstiden.
	Danskernes tro Den Danske Værdiundersøgelse 2008. Selvfølgelig kan man ikke granske hjerter og nyrer og finde helt ind til danskernes værdier ved at stille spørgsmål, hvortil der kan svares ja eller nej, men man kan få et fingerpeg.
	Når tro forveksles med meninger Tro og kirke er et rum for eksistentiel søgen og afklaring. Her spørger vi efter mening, og det vel at mærke på en måde, så vi ikke afslutter vores søgen, men tværtimod holdes i ånde af den.
	Fredhelligt rum eller autonom enklave? Da politiet brød ind i Brorsons Kirke i København udløste det voldsomme reaktioner. Kan man anholde folk i en kirke? Er kirken ikke et fredhelligt sted?
	"I have a dream..." Fra et land, hvor man mener, at religion ikke bør fylde noget i det offentlige rum, har det været bemærkelsesværdigt at følge den politiske retorik i USA i forbindelse med præsidentvalget.
	Religionskritik er nødvendig Hvis ikke tro kendes på et stadigt opgør med alt det, vi stabler på benene af religiøsitet, så ender det i hykleri, selvoptagethed og selvretfærdighed. Og det var jo netop, hvad troen skulle befri os fra.
	Er lukkeloven til for kirkens skyld? Lad mig i al ydmyghed vove at formulere problem-stillingen med Jesus som forbillede: Er lukkeloven til for kirkens skyld, eller er lukkeloven til for menneskets skyld?
	Hvem hører til sognet? Vil det være rimeligt også at regne det for en væsentlig tilknytning til et sogn, at man har et sommerhus i sognet, eller at man gennem flere år har holdt ferie i sognet?
	Hverken religiøse eller ateister Eller kan det tænkes, at der er alvor bag alle de parader, hvormed vi vægrer os mod at blive regnet for religiøse, en alvor, der er dybt kristelig? Måske ligefrem tro?
	Skal folket have en kirke? En folkekirke skal være her for alle, der ønsker det – om man bruger den tit eller sjældent, om man tror mere, end man tvivler, eller tvivler mere, end man tror.
	Kulturkristne? I den danske religionsdebat huserer der en glose, der hedder kulturkristne. Jeg har spekuleret meget over, hvad det mon betyder.
	Hvorfor læser en præst Nietzsche? Nietzsche? – Hvem er det nu lige han er? Sådan har nogle spurgt, når jeg fortalte dem om, hvad jeg læste i min studieorlov. Andre har udbrudt: Nietzsche! – Hvordan kan en præst finde på at læse Nietzsche?
	Juleaften og kirken Hvorfor fyldes kirkerne juleaften? Er det bare nostalgi og sentimentalitet, eller er det også udtryk for noget mere, ja måske endda noget væsentligt?
	Navnet, der blev væk Hvor er mit mellemnavn blevet af? Sådan er der en hel del, der spørger, når de modtager en ny attest. Forklaring følger...
	Kirkekor Det har vist sig uvurderligt, at der på pulpituret står sangere, der har lært salmerne og tør synge til, når vi andre må famle os frem, indtil melodien begynder at falde på plads.
	Kirkegårdskultur Vi lever i et samfund i stadig forandring. Selv ting, vi synes må være hævet over tidernes skiften, må indrette sig på forandrede vilkår. Det gælder også kirkegårde.
	Min sidste vilje Mange mennesker har deres sidste vilje liggende til de efterladte. Det er bl.a. deres ønsker om begravelse og gravsted. Men man skal måske lige tænke på, at begravelse og gravsted er til for de levendes skyld.
	Tror du på Gud, præst? Det er for nemt, som nogle ateister gør det for tiden, at gøre det til et valg mellem tro og fornuft.
	Unge og salmer Nu er det måske de unge, der skal lære deres forældre og bedsteforældre salmer!
	Kirke og navnelov Folkekirkens identitet skal ikke bestå i at være en del af den civile administration, men i at være kirke
	Religion i det offentlige rum Efter den afsindige ballade om muhammed-karikaturerne kunne man godt ønske sig, at følelser og tro og andre irrationelle sager kunne puttes af vejen. Men sådan spiller klaveret ikke
	Judasevangeliet historie eller teologi? Som historisk kilde til belysning af forholdet mellem Jesus og Judas er det ganske uden betydning. Det gamle skrift bidrager derimod til at belyse et vigtigt opgør i den tidlige kirkehistorie.
	Politik og prædikener Som præst skal man gøre sig aldeles klart, at den politiske dømmekraft nede på bænkene sagtens står mål med den oppe på prædikestolen.
	Intelligent design Hensigten med at genoplive den gamle diskussion om Darwin contra skabelsestro er velsagtens at sikre Gud en plads om ikke andre steder, så i det mindste på de hvide pletter på videnskabens verdenskort.
	Lovreligion eller ? Det kan godt være, at en lovreligion kan give en form for tryghed og sikkerhed. Men kristendommens anliggende er et andet: befrielse til livet.
	Folkekirken og paven Så paven er katolikkernes. Om han er et problem eller en velsignelse må katolikkerne gøre op med sig selv. I den lutherske kirke har det opgør fundet sted – for et halvt årtusinde siden.
	Børn og tro Hvad skal man svare, når lille Mattias stiller spørgsmål om, hvor gammel Gud er, og om, hvor Gud befinder sig, og om døden, livet, godt og ondt.
	Struktur og kirke Man kunne begynde med at finde ud af, hvor mange sogne, der er brug for, og hvilken størrelse et sogn bør have for at få størst glæde af ressourcerne.
	Tørklæder og religionsret Hvor går grænserne for religionens autoritet? Samfundet har sine love, men er der tilfælde, hvor en religiøs bestemmelse kan være trumf?