Da Abraham opdagede Gud

Efter Abrahams opdagelse af Gud havde Gud i begejstring ”kysset sine fingerspidser og til englenes hemmelige ærgrelse råbt: ’Det er utroligt, så vidtgående denne jordknold erkender mig. Begynder jeg ikke at få mig et navn gennem ham? Sandelig, jeg vil salve ham!’”

Nærhed

I bibelen har herlighed med nærvær at gøre. Herliggørelse er et gudsforhold: at være sig selv over for Gud; at være ved sig selv i tillid til Gud.

Hvilket sprog taler håbet?

Mennesker kan ikke nøjes med at have et sprog for det, der kan konstateres. Vi må også have et sprog for det, vi ikke kan konstatere, for det vi håber, men ikke ser.

De søgende

- de vise mænd og os andre

De vise mænd havde lagt deres horoskoper og var draget af sted efter dem. Men helt beregneligt var deres mål nu ikke.

G-U-D - hvad er meningen?

De fleste mennesker har en mening om det. Nogle siger, de tror på det, andre siger, de ikke tror på det. Men hvad er det, de første siger, at de tror på, og hvad er det, de sidste siger, at de ikke tror på? Hvad mener vi, når vi siger G-U-D?

Beruset af nærvær

Hvad er det, der gør en fest til en fest? Det er, at man er med i den. Man kan ikke stå udenfor og gøre sig klog på den. Hvad festen er, ved kun de, der deltager.

Duen som symbol og ikon

Fugle spiller en ikke ubetydelig rolle i den religiøse symbolik. I det gamle Ægypten var en fugl symbol på sjælen. Menneskets erfaring af at kunne løfte sig op over sit eget og det kendte har fundet et passende udtryk i fuglenes vinger.

Den dybe dennesidighed

At Gud blev et menneske er en historie, der har uoverskuelige konsekvenser for vores forståelse af, hvad religion er.

Det utilgivelige

Ikke lukke af, men bevare åbenheden. Det er åndens gerning. Derfor må den ikke spottes, for uden ånd er vi fanget i vort eget.

Religion kan både åbne og lukke

Religion kan være en frigørende kraft til at vedkende sig sit liv og elske det. Og religion kan være en undertrykkende magt, der berøver mennesker mod og glæde ved at folde deres menneskeliv ud.

Der er ikke plads til dem

Der var ikke plads til dem i herberget. Sådan står der i juleevangeliet. Tilsyneladende en enkel sætning, men man kan lægge betoningen forskellige steder. Og så bliver meningen også en ganske anden.

Religionens fristelse

Indforståethed er en måde, hvorpå man prøver at holde sig en sandhed fra livet, så det kun er de andre, der skal bevæges af den.

Konfirmander og tro

Er det nu forsvarligt at lade nogle unge mennesker på tretten år svare på, om de tror? Nogle præster mener nej, så de spørger slet ikke konfirmanderne om noget for ikke at presse et svar ud af dem, som de ikke kan stå inde for.

Hvor er den opstandne?

Hvor er den opstandne? Han er gået i forvejen til Galilæa – hvis jeg nu skal bruge det poetiske bibelsprog. Men altså: Den opstandne Kristus møder vi der, hvor vi har hjemme, vi møder ham i vort eget liv, ja, som vort eget liv.

Krybdyr og gentleman

Vi har potentiale til at være instinktdrevne dyr, der ureflekteret følger den første den bedste tilskyndelse, men vi har også et potentiale, der kan menneskeliggøre os, beånde os.

Livsfortælling

»Når man fortæller«, siger Karen Blixen, »sætter man ting sammen, der er gået i stykker.«

Alting har en tid

Alting har en tid. Hvad vil det egentlig sige? Betyder det blot, at alting er forgængeligt; at alting kun varer en tid, så er det slut med det? Nej, det betyder også, at der er en tid til alting. Alting får lov til at være til i tiden et stykke tid.

En karikatur, der er uundgåelig

I Det Gamle Testamente hører vi gang på gang, at Israels fjender anklages for at spotte Israels Gud, men i Det Ny Testamente findes bekymringen på Guds vegne ikke. Tværtimod siger Paulus: Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. (Gal.6,7).

En rose så jeg skyde

Rosen er et billede på det elementære og paradoksale i livet, at evigheden og flygtigheden har ladet sig forene. Livet er en legering af støv og ånd.

Allehelgensdag

Hvis man anlægger et moralistisk syn på mennesker, så er nogle mennesker gode og andre er onde. Så er der mennesker der er perfekte, og andre, der ikke er det.

Farisæeren og tolderen

»Jeg tror nok, at jeg er det mest beskedne menneske i verden.« Det er sådan en sætning, der rummer sin egen dementi. Alligevel støder vi på den, om ikke som en sætning, men som praksis.

Den skabende og forløsende Gud

Det skabende og forløsende ord er Guds Ord. Vores ord har det med at lukke virkeligheden. Guds Ord åbner den.

Kontrollen og troen

Hvad er det, vi går efter? Er det livet, der får os til at skælve, eller er det en urørlighed, hvor vi har følelse af kontrol? Hvad er det, vi vælger? Er det livets storme eller gravens stille ro?

Hvor er Gud henne?

I religionerne har man som regel placeret gud i det højeste – oven over livet. Og så kunne man mødes med guden på halvvejen, på bjergenes tinder. Sådan er det også i Det Gamle Testamente. I Det Nye Testamente bliver højderne mere tvivlsomme.

Lykkereligion eller virkelighedstro

Er det vores billeder af, hvordan virkelighed skal være, der skal sætte virkeligheden på plads? Eller er det tværtimod virkeligheden, der skal sætte vores billeder på plads?

Personlighedsafvikling

Hvor henter man sin identitet - i sin ensomme individualitet eller fælles­skabet? Er det først og fremmest ved alt det, hvormed man skiller sig ud fra mængden, at man bliver sig selv? Eller bliver individet grundlæggende sig selv ved at forholde sig til det, der er fælles?