Navnet

Navnet, der forsvandt

Der har i den seneste tid været en del henvendelser fra mennesker, som, da de blev gift, antog deres ægtefælles efternavn og samtidig ønskede at bruge deres eget efternavn som mellemnavn. De opdager til deres store overraskelse, at de ikke har deres mellemnavn mere, når de får en ny attest, .

Hvad er der sket med deres mellemnavn?

Sagen er, at den gamle navnelov havde en halv løsning på et påtrængende problem. Mange ville nemlig gerne holde fast i deres gamle efternavn ved at bruge det som mellemnavn. Efter den gamle lov kunne de ikke få det som et rigtigt mellemnavn, for så ville Lise Jensen, der var gift Hansen, måske en dag ønske at genantage sit gamle efternavn, og så ville hun komme til at hedde

Lise Jensen Jensen, hvis altså Jensen havde været et rigtigt mellemnavn. Derfor havde loven en ventil, der hed "adresseringsnavn", som ikke var et rigtigt navn, men et, man kunne bruge.

Men hvordan skulle Lise Hansen vide, at Jensen ikke var et rigtigt mellemnavn. Det ville hun faktisk kunne se på sin vielsesattest. På den var der nederst nogle afkrydsningsfelter med ordlyden 'Anvender eget efternavn som mellemnavn ja / nej' Og var der et kryds ud for ja, så betød det, at myndighederne og andre, der havde lyst, kunne kalde hende Lise Jensen Hansen - selvom hun i virkeligheden ikke rigtigt hed det.

Nu er der kommet en ny og meget liberal navnelov, som tillader, at Lise Jensen Hansen kan komme til at hedde det, hun hele tiden har ment, hun hed.

Og så skulle det jo være enkelt at få ordnet, men nu skal hun så betale 430,00 kr. for at få det mellemnavn, hun troede hun havde. Tilstrømningen af navneændringssager efter den ny navnelovs ikrafttræden var så stor, at man ønskede at lægge en dæmper på efterspørgslen med en afgift. Og det kommer så til at gå ud over Lise Hansen, der nu skal betale for at komme til at hedde det, hun troede, hun hed.

Det kan man godt synes, er lidt speget.

Jørn Westergaard Martinsen

september 2007