Af
gode magter er vi helt omgivet,
i tro og
trøst bevaret, hvor vi går.
Med jer
vidunderlig hver dag i livet.
Med jer
begynder vi det nye år.
Det gamle
år dog piner vore hjerter.
De onde
dage er så tung en last.
Vi vakler,
vi er skræmt af tusind smerter.
Din frelse
ene kan os holde fast.
Og rækker
du os kalken, som os skrækker,
til randen
fyldt med lidelse og død,
det er din
gode hånd, som kalken rækker,
den beske
drik kun du kan gøre sød.
Men vil du
give os endnu en glæde
ved
verden, som din sol og regn gør grøn,
lad Kristi
sindelag i os få sæde,
gør livet
til taksigelse og bøn.
Gud, lad
dit varme lys i hjertet brænde.
Opklar vor
dunkelhed og vort bedrag,
og lad os
i dit lys hinanden kende.
Da lyser
natten som den klare dag.
Og gør den
dybe stilhed stum og ene,
så lad os
høre sang af hjertens grund,
for i din
verden synger højlydt stene,
du lægger
lovsang ind i barnets mund.
Af gode
magter skærmes vi i sorgen.
Din nåde
et vor trøst i nederlag.
Du er med
os hver aften og hver morgen
så viss
som solen på den lyse dag.
Dietrich
Bonhoeffer
é
Juledag 1
Herre vores levende Gud!
Vi takker dig fordi du
åbenbarede dig selv i Jesus Kristus.
Tak fordi sandheden om
vort liv ikke skulle søges i høje himle, men i ham som
fra begyndelsen af hørte til blandt de udleverede og
forsvarsløse på denne jord.
Herre, når vi foragter
dette liv eller ringeagter det, så vis os i Kristus, at
du anerkender os, som har så svært ved at anerkende os
selv. Når selvhævdelse og selvbekymring gør os
umenneskelige, så vis os Kristi kærlighed, thi vi ejer
intet skønnere og fuldkomnere billede af menneskelighed
end Kristus.
Herre, vi beder for alle,
som er trykket af sorg og savn, så det kan gøre ond at
se andres græde. Vi beder for dem, som må holde jul
adskilt fra dem de er bundet til. Vi beder for alle som
glemmes eller overses. Vær med alle undertrykte og
ufrie, dem, der er uden arbejde og dem, der bliver
underbetalt. Herre se til al den gråd og sult, der er i
verden, og bevar os fra indskrænkethed og ufølsomhed
over for andre.
Velsign julefesten, at
lyset fra Betlehem må skinne over alle tider, alle
afstande, der skiller os fra hinanden. Amen
é
Juledag 2
Vores levende Gud!
Sådan havde vi ikke
forestillet os dig.
Vi søgte en gud i magten,
i succesen, i sejren.
Du ledte os til dybet af
menneskelighed. I et udleveret barn har vi set dit
hjerte.
Sådan havde vi heller
ikke tænkt om vort liv.
Vi søgte det i det sikre,
det uanfægtelige, det overlegne.
Du lod os se vort eget
dyb af sårbarhed, angst og udleverethed.
Vi takker dig for
Kristus, åbenbaringen af den guddommelighed, vi ikke
kendte, og den menneskelighed, vi fornægtede. Vi takker
dig for den sejr, han vandt, den forunderligste af alle
sejre, fordi den ikke undertvinger nogen, men skænker
alle frihed. Du, som er kærlighed, vi priser dig, at
dit billede blev kød og blod i verden.
Amen!
é
Chokér os
Vores
levende Gud! Choker os med dit ord, så vi må høre det
nyt igen. Giv os ører, sind og sans for det ord, hvormed
du fordriver intetheden og tomheden fra verdens
begyndelse og indtil denne dag.
Nådige
Gud, vi er så bange for det, vi ikke kan overskue og
håndtere, for det, vi ikke kan forstå og beherske,
derfor har vi så travlt med at sætte hegn om vort eget.
Vi beder dig, tal til os, så hegnet må falde, så vi kan
se skønheden, storheden og mangfoldigheden uden for vore
enemærker. Giv os tro, så vi tør vandre ud over
grænserne. Giv os en kærlighed, som ikke kendes på de
grænser, den sætter, men på de grænser, den overskrider.
Jesus
Kristus, du, som brød op og gav afkald på sikkerheden,
du satte dig selv til og vandt livet. Du, som blev vor
bror, vær med os, når vi bryder op, og lad os vinde
livet med dig. Du Helligånd, giv os glød af tro, af håb
og af kærlighed.
Vi beder
for alle dem, vi svigter, glemmer eller overser, enden
,fordi de er os for fjerne eller for ubekvemme. Vi beder
for alle, som lider på sjæl eller legeme. Vær med dem,
der kæmper med døden. Giv styrke og mod til dem, der
bærer på sorg og savn. Vi beder for alle, der står med
rædsel og smerte efter den feje terror. Vær med alle
verdens nationer, for verdens sultende, krigshærgede og
fordrevne mennesker; for alle fattige og afmægtige. Og
vi beder for vort fædreland, for dronningen, regeringen
og folketinget og alle, som har magt lad dem bruge den
til folkets gavn. Vær med danskere i det fremmede, vær
med vore søfolk og vi beder for dem, der er fremmede
iblandt os.
Vær med
din kirke, at ordets lys må indgyde os mod og glæde.
Amen!
é
Samle i en
splittet verden
Herre
vores levende Gud
Vi takker
dig, at du bliver ved med at samle i denne splittede
verden. Vi takker dig for forsoningen midt i en
uforsonlig ver¬den. Vi takker for kærligheden i dit ord,
at vi aldrig skal give op over for hadet.
Herre, lad
aldrig os, som samles i din kirke, tage fejl af vores
tro, så vi hovmoder os over den. Tvivl, anfægtelse,
svigt og tro-løshed gennemhuller vores tro. Men vi
priser dig for det største af alle dine undere, at du
fornedrede dig til os i gudløsheden for at Gud også
skulle findes der. Så dyb en kærlighed er ikke til at
fatte. Derfor Herre, giv os agtelse for ethvert menneske
og for os selv, uanset hvor forkrøblet vort liv er
blevet, for du samler stadig mennesker på livets bund.
Herre, du kender afgrundene i hver eneste af os.
Vi beder
for alle verdens fattige og sultende mennesker. Vær med
alle undertrykte og fængslede, og alle, som lider unde,
krig og vold. Vær med de syge og vær med dem, der skal
til at dø. Herre, se i nåde til alle forladte og
forrådte mennesker, Vær med dem, der sørger, og dem, der
må leve adskilt fra dem, de elsker.
Og så
beder vi for alle verdens lande og blandt dem for vort
eget land. Vær med vor øvrighed, dronningen, regeringen
og folketinget og alle, som har magt. Lad dem bruge den
til folkets gavn. Og vi beder for kirken. Lad den aldrig
sætte grænser mellem nogle, der er indenfor og nogle,
der er udenfor. Thi skulle du tage efter vores tro, så
var vi alle udenfor, men vi ved du bliver ved at samle i
din kærligheds grænseløshed. Amen.
é
Livets og
festens kilde
Vores
levende Gud Du er livets og festens kilde. For dig er
livet til for livets egen skyld, glæden over livet er en
lovsang for dig. Tilgiv os, nar vi gør livet til et
formål for noget andet, når vi fortaber det i savnet
over det, der var, eller i bekymringen over det, som
kommer. Lad os være i livet som ved festen: uden
forbehold, nærværende og tilstedeværende, lad os række
hinanden vore hænder i hengivenhed, at vi må forstå vort
liv i sammenhæng med de andres og ikke adskilt og
afskåret. I Kristus har vi set det liv, der fuldbyrdes i
hengivelse, uforbeholdenhed og nærvær. Lad vore liv
hænge sammen med hans som en dansende kæde til en
himmelsk og jordisk fest. Vi beder for alle nødlidende,
frygtsomme og angste. Vær med dem, der lider på krop
eller sjæl. Vær med jordens fattige og udnyttede. Vi
beder for freden på jorden, for politisk og åndelig
frihed. For verdens ledere beder vi. Vær med vort eget
folk og øvrighed, dronningen, regeringen og folketinget,
lad dem bruge deres magt til folkets gavn. Vær med vore
landsmænd i det fremmede, vore søfolk og deres familier.
Og for kirken beder vi. Riv skillemurerne ned så vi må
begynde en kæde, der forbinder jorden og himlen. Amen
é
Lad os
standse
Herre
vores levende Gud!
Lad os
standse i det fortravlede jag, lad os være stille i den
rastløse støj, så dit ord kan nå os. Tal til os om det
ene fornødne, og lad os søge dit rige og dets
retfærdighed, så skal alt det andet gives os i tilgift.
Lad os finde et sprog, som kan tale om andet end det
banale, et sprog, der kan udtrykke vort håb om et liv
fuld af sammenhæng og nærvær, et opfyldt liv, et evigt
liv. Lad os fejre gudstjeneste for at fastholde vort
uendelige håb til livet, når banaliteten truer os fra
alle sider.
Tal dit
ord til os, for du har det evige livs ord. Gør vort
bekymrede hjerte roligt i tillid til, at det nødvendige
ligger i din hånd. Vær med alle anfægtede og
fortvivlede. Vær med jordens fattige og udstødte, og se
i nåde til os, der forhærder os mod andres nød. Vi beder
for alle, som er syge på sjæl og legeme, ,g for dem, som
skal dø. Vær med alle, som skal leve adskilt fra dem, de
elsker. Vi beder for alle verdens nationer og for vort
eget land. Vær med dronningen regeringen og folketinget,
domstolene og al øvrighed. Og vi beder for kirken; lad
dit evangelium få en chance i vores bekymrede
rastløshed, at vi i Kristus må se, hvad liv er. Amen.
é
Dine dybe
domme
Herre
vores levende Gud!
Vi takker
dig for dine dybe domme, du ser i menneskets dyb og
lader dig ikke bedrage af det, der er synligt på
overfladen. Herre, vi må bekende for dig, at selv vores
smukkeste hensigt, vores bedste vilje og alvorligste
fromhed er besmittet af bedrageriske bagtanker og
bihensigter, hvormed vi forsøger at bedrage ikke blot
andre, men også os selv. Herre, bevar os fra
sammenligneri og forfængelighed, idet vi stoler på, at
du har givet hvert eneste menneske sin opgave i
mangfoldigheden. Og Herte, når det stolte maskespil er
forbi, så lad os ikke fortvivle og give os intetheden i
vold, men lad os ty til nåden.
Gud, vi
beder for dem, der fylder vort liv, men også for dem,
som holdes ude af vor begrænsede kærlighed. Vi beder for
dem som livet er faret hårdt frem imod, dem, som er
såret af fjenders ondskab og venners troløshed, dem, der
blev skuffet i deres håb, dem, som må leve adskilt fra
én de elsker. Vi beder for de syge og lidende, for dem,
som overses eller undertrykkes. Herre, oprejs alle
krybende mennesker, og giv dem og os alle tro, tro på
dig og tro på livet. Men også for de mægtige beder vi.
Lad dem bruge deres magt til folkets gavn. Vær med
dronningen, regeringen og folketinget og alle som styrer
vores fælles skæbne. For kirken beder vi og for
menigheden på dette sted. lad evangeliets
livsbekræftelse fordrive mørket og opgivenheden hos os.
Amen.
é
Lad os se
syner
Vores
levende Gud! Lad os se syner og bevæges af dem! Lad os
se glansen dér, hvor vi ikke venter at se den. Lad os se
herligheden i det ringeagtede, i alt det, der trues af
tomhed og død, så vi må være fulde af forventning til
vort eget og de andres liv. Du herlighedens Gud som tog
bolig i ringheden, vi takker dig for det nye lys, du har
kastet over vort liv, og fordi du bragte livets lys helt
ned i dødsriget. Giv os glæde over livet, tålmodighed og
styrke i modgang og ydmyghed og tanke for andre i
medgang. Vi beder for alle, som lider på krop eller
sjæl, dem, der liver i ufrihed og undertrykkelse, dem,
der ses skævt til fordi de er anderledes. Vær med alle
forrådte og forstødte mennesker, dem, der lades i
stikken og glemmes. Vær med de forjagede og stræbsomme,
så de ikke mister sig selv i deres travlhed. Vi beder
for dem, der sørger og svaner, dem, der har mistet et
menneske, de elsker. Vi beder for vore døde; lad os
kende, at i dit rige overvindes alle de grænser, som
skiller os. Gode Gud, lad os alle tage vare på
retfærdigheden, friheden og freden. Vær med Øvrigheden i
vort eget land, dronningen, regeringen og folketinget,
de nyvalgte i byrådene, vore domstole og alle, der
udøver magt og myndighed. Lad dem tjene fællesskabet og
især de svage. Og vi beder for kirken. Lad dit ord
forkyndes og dine sakramenter modtages til tro og håb og
kærlighed. Amen.
é
Du, som
åndede på os
Vores
levende Gud! Du, som åndede på os i skabelsens morgen,
bliv ved at ånde os, så vort ler må leve og gløde. Du,
som har gjort sandheden levende i kød og blod i din søn,
Jesus Kristus, gør os levende i Ham. Skænk os din
Helligånd, så vi. nøjes med vore egne forstenede
sandheder, men lad vort hjerte oplives af Kristi i
billede, så kærlighedens værgeløshed må være sandheden i
vort liv. Giv os evne og styrke til at overvinde hovmod,
selvretfærdighed, smålighed og had, så vi kan høre dit
kald og kommer ud over os selv og vort eget. Byg af os
et håbets tempel af levende stene, skab af os et legeme,
der kan være Kristi krop i verden, et optandelseslegeme
med glødende ånd og bankende hjerte. Giv os Kristi sind,
at vi kan være glade med de glade og græde med de
grædende. Vi beder for alle nødlidende, frygtsomme og
angste. Vær med dem, der lider på krop eller sjæl, dem
der kæmper med sygdom og død. Vi beder for dem, der
sørger os savner. Vær med jordens fattige og undertrykte
mennesker. Vær med alle, som lever med trussel krig,
terror og vold. Lad os tage var på friheden,
retfærdigheden og freden. For folkenes ledere beder vi,
giv dem visdom og ydmyghed, og for vores fædreland beder
vi. Vær med vort folk og vor øvrighed. Vi beder for
dronningen, regeringen og folketinget, at de må bruge
deres magt til folkets gavn. Vær med vore landsmænd i
det fremmed, vore I søfolk og deres familier, og vær med
dem, der er fremmede hos os. Og vi beder for kirken; Lad
dit ord kalde os ud til et liv, der er større end os
selv. Amen!
é
Lovsangens
ukuelighed
Herre
vores levende Gud! Vi takker dig, at du ser i nåde til
os. Hjælp os, at vort liv må være båret af lovsangens
ukuelighed og frimodighed. Når livsglædens sang visner
på vore læber, da åbn vore øjne for skaberværkets rigdom
og skønhed. Når vi overfaldes af modløshed, så mind os
blot om alle de rige muligheder, vi har haft råd til at
gå forbi. Split os, når vi er hovmodige, nedstyrt os,
når vi bliver for store, send os tomhændede bort, når vi
bliver for rige. For vi ved, at også din dom er fuld af
nåde og sandhed. Vi stoler på, at også når du modsiger
os til det yderste, gør du det for at frelse os. Lad
derfor lovsangen følge os og bære vort liv til alle
tider.
Du, som
løfter småfolk op i højhed og mætter de hungrige med
gode gaver, vi beder dig: vær med alle verdens lidende
og undertrykte mennesker. Vær med de syge og sørgende,
dem, der savner og dem der knuses i samfund, der sætter
effektivitet og produktivitet over det menneske, du
skabte i dit billede. Herre lad din lovsang bære vores
kamp for livet, for retfærdighed og menneskeværdighed,
tal tilgivelsens og forsoningens ord, som gør livet nyt
for os alle.
Vi beder
for alle verdens nationer og vort eget fædreland. Vær
med dronningen, regeringen og folketinget, domstolene og
de lokale råd. Lad dem bruge deres myndighed og magt til
folkets gavn. Være med kirken i verden. Lad den stedse
være et sted, hvorfra du vidner om din retfærdighed,
fred og glæde. Amen.
é
Hvor kan
min sjæl så sulte
Herre
vores levende Gud! Herre, du er livets brød. Hvor kan
min sjæl så sulte? Du er livets kilde. Hvor kan jeg så
tørste? Du er med mig, hvem kan så være imod mig? Du,
som selv blev et svar på vor bøn, et brød til vor
hunger, hjælp os til at være dit svar til dem, som
savner, hvad vi har i overflod. Hjælp os til at høre det
råb, som du har hørt, forstå den nød, som du har
forstået. Herre, vær med alle fattige, undertrykte og
sultende mennesker.
Og vi
beder for dem, som har magten i verden og hos os selv.
Lad dem bruge den til folkets gavn. Vær med dronningen,
regeringen og folketinget Og vi beder for kirken. Lad
dit ord kalde os ud til et liv, der er mere end os selv.
Amen.
é
Lovsang
Lad
jorden, himlen, universet løfte sig i lovsangen for det,
liv der ikke lod sig slukke. Lad hele vort liv være én
stor lovsang af tro, håb og kærlighed til pris for ham,
som brød ind i helvede med livets ord. Jesus Kristus,
lad os være at finde på livets side, så vi kan se med
dine øjne, hvor det, der agtes ringe, ophøjes, så vi kan
høre med dine ører og forstå, hvad der er stort for Gud,
og så vi kan føle med dit hjerte, at alt liv må
omsluttes af barmhjertighed. Du, som har åbnet porten
til de levendes land, lad os følge dig derud. Vi beder
for alle forfulgte, forhånede og nedværdigede. Vær med
dem, som livet er faret hårdt frem mod, for dem, der er
såret af fjenders ondskab og venners troløshed. Vi beder
for dem, som er sveget. Vær med de syge og lidende, vær
med dem, der ligger for døden. Vær deres liv. Vær med
dem, der sørger og savner. Vi beder for dem, der har
magten i verden, for øvrigheden i vort eget land. Vær
med dronningen, regeringen og folketinget, og alle, der
er betroet magt i vort land. Lad dem bruge den til
forsvar for de svage. Vær med danskere i det fremmede,
vor søfolk og deres familier, og vær med dem, der er
fremmede hos os. Vi beder for kirken. Lad dit ord bryde
igennem vor død. Amen
é
Kirkebøn
til fannikerdag
Lov og tak
og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet
fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Gode Gud,
tak for dette gådefulde liv. Vores bekymringer og frygt
holder os ofte tilbage, så vi ikke vover troens spring,
ind i en fremtid, vi aldrig kan få garantier for, men
som vi må forlade os på med tro og håb.
Lad os
ikke gøre livet småt og indskrænket ved kun at
forvente det forventelige og bilde os ind, at livet er
beregneligt, men kald du os ud på dybet, hvor livet må
voves for livets skyld.
Kære Gud,
du lod os se den tillid til livet og den tro i Jesus
Kristus, vi beder dig giv også os denne trodsige og
ukuelige tro, så vort liv aldrig forstener i
slevretfærdighed og selvtilstrækkelighed.
Vi beder
for alle, som lider på krop eller sjæl, dem, der sørger
og svaner, dem, der har mistet et menneske, de elsker.
Vær med
dem, der har fået magt i verden, at de må tjene med dem.
Vær med øvrigheden i vort land, dronningen, regeringen
og folketinget. Og vi beder for dem, der er blevet
afmægtige i verden. Vær med soldater og humanitære
hjælpere i international tjeneste, og vær med deres
familier herhjemme.
Vi beder
for vort eget sted, vores ø og vores sogn. Lad os tage vare
på det, der her er betroet os, men lad os aldrig få
en ø-mentalitet, der har nok i sig selv; lad os kendes
på åbenhed og samhørighed med andre både som enkeltpersoner
og som samfund.
Og vi
beder for kirken. Lad dit ord oprejse os til et liv, der
er større end os selv!
Amen!
é
|
Nytårsdag
Juledag 1
Juledag 2
Chokér os
Samle i en
splittet verden
Livets og
festens kilde
Lad os
standse
Dine dybe
domme
Lad os se
syner
Du, som
åndede på os
Lovsangens
ukuelighed
Hvor kan
min sjæl så sulte
Lovsang
Kirkebøn til fannikerdag |